§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
(1) Tekstbegyndelse mv.
Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit« (typografisk afsnit, alinea). Og det gælder ligeledes første ord efter et punktum; efter et forkortelsespunktum der ikke samtidig fungerer som slutpunktum i en sætning, skrives dog med lille begyndelsesbogstav. Efter udeladelses- eller tøveprikker (jf. § 43) der ikke samtidig fungerer som sluttegn, skrives der ligeledes med lille begyndelsesbogstav.
Reglerne i denne paragraf gælder også navne af typen von Trier, la Cour og de Gaulle, forkortelser som cand.mag., it og pc og ordet ad (vedrørende). Efter fx punktum skrives altså Von Trier, La Cour, De Gaulle, Cand.mag., It, Pc, Ad pkt. 7. Forkortelser som fx dB og pH der begynder med lille bogstav og indeholder et stort bogstav, skrives uændret med lille begyndelsesbogstav i tekstbegyndelse og efter punktum mv.
(2) Efter udråbstegn og spørgsmålstegn
Første ord efter et udråbstegn eller et spørgsmålstegn skrives som hovedregel med stort begyndelsesbogstav:
Hun klarede turen uden at vælte! Det havde jeg virkelig ikke regnet med.
Han spurgte om vej til Tivoli! Han kender vist ikke København særlig godt.
Klarede hun turen uden at vælte? Det havde jeg virkelig ikke regnet med.
Kan du sige mig vejen til Tivoli? Jeg kender ikke København særlig godt.
Der skrives dog lille begyndelsesbogstav efter et udråbstegn eller et spørgsmålstegn i direkte anført tale hvor det anførende udtryk (inkvit) står efter udråbstegnet eller spørgsmålstegnet:
»Pokkers også!« sagde han, »at det sner igen.«
»Pokkers også at det sner igen!« sagde han.
– Pokkers også at det sner igen! sagde han.
»Er der nogen hjemme?« råbte hun.
– Tror De? spurgte Tine angst og vendte sig fra lysene.
(3) Efter kolon
Første ord efter et kolon skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav afhængigt af hvad der følger efter kolonet.
(a) Helsætninger
Første ord i helsætninger efter kolon skrives med stort begyndelsesbogstav (som ved tekstbegyndelse mv., jf. § 11.1):
Han spurgte om vej til Tivoli: Han kender vist ikke København særlig godt.
Sagen forholder sig således: Huset er for stort, så vi har ikke råd til at bo i det.
Sagen forholder sig således: Huset er for stort. Vi har ikke råd til at bo i det.
(b) Ledsætninger og sætningsdele
Første ord i ledsætninger og sætningsdele efter kolon skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:
Han sagde nøjagtig det jeg havde forventet: at han aldrig havde set hende før.
De brugte deres sædvanlige taktik: at trække angriberne offside.
Der nedbrændte et par mindre bygninger: laboratoriet og kontoret.
Det var det eneste pressionsmiddel de troede på: direkte henvendelse til regeringen.
Gardinerne fås i fire mønstre: stribede, prikkede, blomstrede og pepitaternede.
Han havde hele familien med: konen, ungerne, svigermekanikken og en hoben fætre og kusiner.
Dog kan det der følger efter kolon i titler og overskrifter, skrives med stort begyndelsesbogstav, selvom der ikke er tale om helsætninger:
Modul 1: Indledning el. indledning
Mikrobiologi: En el. en indføring
Postmodernisme: Viden el. viden og magt
Skakverdensmester før tid: Om el. om Magnus Carlsens opstigning til verdenstoppen
Vælgerne er enige: Nej el. nej til præsidenten
Musiker: Aldrig el. aldrig på scenen uden amulet
(4) Punktopstillinger mv.
Ved punktopstillinger i regnskaber, forretningsbreve, spørgeskemaer mv. kan første ord i nyt punkt (ny linje) skrives med stort eller med lille begyndelsesbogstav:
| Budgettet ser således ud: | el. | Budgettet ser således ud: |
| Husleje ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | husleje ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | |
| Varme ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | varme ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | |
| Forsikringer ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | forsikringer ………………………………………………………………………………………………………………………………………… | |
| Navn: | el. | navn: |
| Adresse: | adresse: | |
| Personnummer: | personnummer: | |
| Fødested: | fødested: | |
| Antal hjemmeboende børn: | antal hjemmeboende børn: |
| Med venlig hilsen | el. | Med venlig hilsen |
| Dansk Sprognævn | Dansk Sprognævn | |
| Arnold Skjern | Arnold Skjern | |
| Seniorforsker | seniorforsker |
Bemærk at sluthilsner som fx Med venlig hilsen skrives med stort begyndelsesbogstav når de indleder en linje efter ét eller flere linjeskift. Det samme gælder slutformler som fx På udvalgets vegne og E.b. (= Efter bemyndigelse).
(5) NB!
Reglerne i § 11.1–11.4 ovenfor om brug af lille begyndelsesbogstav i visse tilfælde gælder ikke de ord der efter reglerne i § 12 om stort begyndelsesbogstav i proprier skal skrives med stort begyndelsesbogstav. De gælder heller ikke når der bruges store bogstaver i forkortelser (jf. § 14).
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
(1) Hovedregel
Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav.
Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som proprium eller ej. Sådanne tilfælde er behandlet nærmere i § 12.13.
I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten e.l. skriver det (jf. § 61). Dette gælder også brugen af store og små bogstaver.
(2) Flerleddede navne
I proprier der består af mere end ét ord, skrives der som hovedregel stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Under Elmene, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Som det fremgår, skrives en artikel der står som første ord i et flerleddet navn, med stort begyndelsesbogstav, fx Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer. Dette gælder imidlertid ikke når artiklen står adskilt fra resten af navnet. I sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille begyndelsesbogstav, fx det nyistandsatte Kongelige Teater, de solbeskinnede Kanariske Øer.
Om brugen af store og små bogstaver i flerleddede bogtitler mv., se § 12.9.
(3) Personer
Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort begyndelsesbogstav:
Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort begyndelsesbogstav:
I udråb, eder o.l. skrives der dog med lille begyndelsesbogstav:
gud ske lov (el. gudskelov)
gud bevares (el. gudbevares)
vorherre bevares
et herrens vejr
satans også
av for fanden
fanden tage mig.
Navne i pluralis skrives med stort begyndelsesbogstav:
Om tiltaleord og titulaturer mv., se § 13.
(4) Dyr, planter mv.
Navne der er givet til dyr og ting, fx redskaber og transportmidler, skrives med stort begyndelsesbogstav:
Systematiske latinske navne på dyr og planter skrives ligeledes med stort begyndelsesbogstav:
I toleddede artsnavne skrives dog kun første ord (slægtsbetegnelsen) med stort begyndelsesbogstav, mens andet ord (artsbetegnelsen) skrives med lille begyndelsesbogstav:
Almindelige benævnelser på dyr, planter, madvarer mv. skrives med lille begyndelsesbogstav:
I nogle tilfælde bruges samme oprindelig latinske ord som systematisk navn og almindelig dansk benævnelse. De to anvendelser af ordet adskiller sig da kun fra hinanden ved forskellen med hensyn til begyndelsesbogstav:
Alligator – alligator
Bellis – bellis.
(5) Geografiske områder
Navne på geografiske områder, have, stater, landskaber, skove, søer, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten mv., byer, kvarterer, gader, pladser og andre lokaliteter skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):
Med lille begyndelsesbogstav skrives fx
Navne på religiøse og mytologiske steder skrives med stort begyndelsesbogstav:
Udråb, eder o.l. skrives dog med lille begyndelsesbogstav, fx
et helvedes besvær
av for helvede.
Navne i pluralis skrives med stort begyndelsesbogstav, fx
de to Tysklande
de to Koreaer.
(6) Himmellegemer mv.
Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer mv. skrives med stort begyndelsesbogstav:
Der skrives valgfrit:
Jorden el. jorden
Mælkevejen el. mælkevejen
Månen el. månen
Solen el. solen.
Med lille begyndelsesbogstav skrives:
atmosfæren
ekliptika
stratosfæren
vendekreds (i Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds).
Der skrives ligeledes med lille begyndelsesbogstav i forbindelser som Jeg er vandmand (dvs. født i Vandmandens tegn).
(7) Institutioner, firmaer mv.
Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):
Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også uofficielle kaldenavne med stort begyndelsesbogstav:
Navne på institutioner eller embeder som Folketingets Ombudsmand og Ombudsmanden skrives med stort begyndelsesbogstav. De tilsvarende betegnelser på de personer der udøver funktionen, skrives normalt med lille begyndelsesbogstav, dvs. Folketingets ombudsmand, ombudsmanden (jf. dog § 12.13.b).
Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som ministeriet, kommunen, firmaet, nævnet, se § 12.13.b.
Med lille begyndelsesbogstav skrives betegnelser som staten, regeringen, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæsnet el. skattevæsenet og sygehusvæsnet el. sygehusvæsenet. Også betegnelser som forsvaret, flyvevåbnet el. flyvevåbenet, søværnet og hjemmeværnet skrives med lille begyndelsesbogstav når de fungerer som almene overbegreber. Når der er tale om navne på selve organisationerne, skrives de dog med stort begyndelsesbogstav: Forsvaret, Flyvevåbnet, Søværnet og Hjemmeværnet.
(8) Bygninger mv.
Navne på bygninger, dele af bygninger, monumenter, mindesmærker o.l. skrives med stort begyndelsesbogstav (om brug af store og små bogstaver i småord, se § 12.2):
Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som rådhuset, museet, domkirken, se § 12.13.b.
(9) Bøger, kunstværker, love mv.
Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange o.l. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort begyndelsesbogstav:
Biblen (el. Bibelen)
Gamle testamente el. Gamle Testamente
Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det nyoversatte Gamle Testamente)
Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg
Det forsømte forår el. Det Forsømte Forår
Italiensk for begyndere el. Italiensk for Begyndere
Tågernes kaj el. Tågernes Kaj
Schweizerløven
Den lille havfrue el. Den Lille Havfrue
Måneskinssonaten
Figaros bryllup el. Figaros Bryllup
Den signede dag el. Den Signede Dag
Bag duggede ruder el. Bag Duggede Ruder
Kvinde min el. Kvinde Min.
(a) Lange titler
I lange titler anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort begyndelsesbogstav:
Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva’ faen og andre eventyr for børn over 18 år
Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse
Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved.
(b) Love og bekendtgørelser mv.
Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:
Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V’s danske lov el. Chr. V’s Danske Lov
Magna carta el. Magna Carta.
Også andre love, bekendtgørelser, cirkulærer o.l. kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven, grundloven, lov om social service, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.
(c) Kurser mv.
Navne på kurser, foredrag o.l. skrives efter samme regler som navne på bøger mv.:
Moderne dansk litteratur el. Moderne Dansk Litteratur
Introduktion til mikrobiologi el. Introduktion til Mikrobiologi.
Mere generelle benævnelser på fag, emner, discipliner, studier, uddannelser o.l. skrives normalt med lille begyndelsesbogstav:
(d) Videnskabelige love, regler mv.
Navne på love og regler i fysik, matematik mv. skrives med lille begyndelsesbogstav (medmindre der indgår et proprium i dem):
Om brug af anførselstegn ved navne på bøger mv., se § 58.3.
(10) Sammensætninger
(a) Proprier
Sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er proprier, skrives ligesom andre proprier med stort begyndelsesbogstav:
(b) Ikkeproprier
De fleste sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:
Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst
Asienkorrespondent (el. Asienskorrespondent) el. asienkorrespondent (el. asienskorrespondent)
Blicherforsker el. blicherforsker
Beatlesfan el. beatlesfan
Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist
Londontur el. londontur
Mozartbegejstret el. mozartbegejstret
Nobelpristager el. nobelpristager
Nordpolsekspedition el. nordpolsekspedition
Nørrebrolejlighed el. nørrebrolejlighed
Rhinsejlads el. rhinsejlads
Vejleborger el. vejleborger.
Om eventuel brug af bindestreg i sådanne sammensætninger, se § 57.8.
I fast indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav:
Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav:
Når sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, står som opslagsord i selve ordbogen, er de som hovedregel skrevet med lille begyndelsesbogstav.
(c) Gruppesammensætninger
Hvis førsteleddet i en sammensætning er et proprium der er skrevet i mere end ét ord, sættes der en bindestreg mellem propriet og sammensætningens sidsteled, og i øvrigt skrives propriet på samme måde som når det står alene:
Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives også sammensætningens sidsteled med stort begyndelsesbogstav:
I gadenavne sættes der dog ikke bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled:
Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.
Om gruppesammensætninger i øvrigt, se § 57.7.
(11) Afledninger
Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:
Man kan dog bruge stort begyndelsesbogstav i mere lejlighedsvise afledninger eller i afledninger hvor man ønsker at lægge vægt på forbindelsen til navnet:
Der skrives altid med stort begyndelsesbogstav ved afledninger til mere end ét ord (gruppeafledninger): de Niels Bohrske teorier, den Pia Olsen Dyhrske politik.
(12) Navne uden bestemthedsendelse
Navne der normalt bruges med bestemthedsendelse, kan undertiden forekomme uden. I sådanne tilfælde bruges store og små begyndelsesbogstaver efter samme regler som når navnene har bestemthedsendelse:
den uhyggelige Fenrisulv (jf. Fenrisulven)
vor dejlige Jord/jord (jf. Jorden/jorden; jf. § 12.6)
den unge Sovjetunion (jf. Sovjetunionen)
den skønne Dyrehave (jf. Dyrehaven)
det nyvalgte Folketing, et nyvalgt Folketing (jf. Folketinget)
det daværende Miljø- og Fødevareministerium (jf. Miljø- og Fødevareministeriet)
Kære Sprognævn (jf. Sprognævnet)
et Ekstra Blad (jf. Ekstra Bladet)
de uvejsomme Pyrenæer (jf. Pyrenæerne)
Appenninerkæden (jf. Appenninerne)
Rhinsejlads/rhinsejlads (jf. § 12.10.b; jf. Rhinen).
(13) Særlige problemer
I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som et proprium (eller en del af et proprium) eller ej. Om man skal skrive med stort eller lille begyndelsesbogstav, må derfor undertiden bero på et personligt skøn:
(a) Proprier eller appellativer?
Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til at en del af de eksempler der er skrevet med stort begyndelsesbogstav her i § 12, kan træffes i andre forbindelser hvor de – fuldt korrekt – er skrevet med lille begyndelsesbogstav. Det kan ikke altid fastsættes at et bestemt ord i enhver sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille begyndelsesbogstav.
For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort begyndelsesbogstav: Højesteret; men i en sammenhæng som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav hvis man bruger kaldenavnet (De) Konservative om et parti med det officielle navn Det Konservative Folkeparti; derimod skriver man med lille begyndelsesbogstav hvis ordet blot bruges om personer med en konservativ indstilling: (de) konservative. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn der hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn (dvs. den havn der findes i København, uden tanke på hvad den hedder officielt).
Andre eksempler:
Motionsklubben Hopla (en klub ved navn Motionsklubben Hopla)
motionsklubben Hopla (en motionsklub ved navn Hopla).
Børnehuset på Holmen (et børnehus ved navn Børnehuset på Holmen)
børnehuset på Holmen (et børnehus der ligger på Holmen).
(b) Propriumskarakter i snævrere kredse
Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få karakter af proprier for personer der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som
Det må anbefales at være tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer udenfor de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået propriumskarakter.
(c) Historiske begivenheder mv.
Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. og på geologiske perioder kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort begyndelsesbogstav:
reformationen el. Reformationen
den franske revolution el. Den Franske Revolution
besættelsen el. Besættelsen
anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig
grevens fejde el. Grevens Fejde
femte maj el. Femte Maj
stenalderen el. Stenalderen
jura el. Jura
kridttiden el. Kridttiden.
Også betegnelser på sportsarrangementer, kulturelle begivenheder o.l. er der mulighed for at skrive med stort begyndelsesbogstav:
Ærø jazzfestival el. Ærø Jazzfestival
Sjælland rundt el. Sjælland Rundt
olympiske lege el. Olympiske Lege.
Det kan anbefales først og fremmest at følge en nogenlunde fast praksis indenfor samme tekst. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse brugen af store begyndelsesbogstaver til betegnelser for mere skelsættende begivenheder og til betegnelser for nogenlunde veldefinerede og velafgrænsede begivenheder og epoker.
Månederne og ugedagene og betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille begyndelsesbogstav:
Der skrives Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag.
(d) Ordener mv.
Betegnelser på fortjensttegn, ordenstegn, priser, udmærkelser mv. kan altid skrives med lille begyndelsesbogstav. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort begyndelsesbogstav:
elefantordenen el. Elefantordenen
fortjenstmedaljen el. Fortjenstmedaljen
dronningens ur el. Dronningens Ur
æreslegionen el. Æreslegionen
jernkorset el. Jernkorset
natur- og miljøprisen el. Natur- og Miljøprisen
akademiets store pris el. Akademiets Store Pris.
I de tilfælde hvor der indgår et proprium i betegnelsen, er det som regel mest nærliggende at skrive med stort begyndelsesbogstav (jf. også § 12.10 om sammensætninger med proprier):
Nobelprisen (el. nobelprisen)
Dannebrogordenen (el. dannebrogordenen)
Victoriakorset (el. victoriakorset)
H.C. Andersen-Prisen (el. H.C. Andersen-prisen)
en Oscar (el. en oscar).
Betegnelser for personer der er indehavere af ordener mv., skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:
ridder
elefantridder
kommandør af Dannebrog
dannebrogsmand (el. Dannebrogsmand, jf. § 12.10.b)
nobelpristager (el. Nobelpristager, jf. § 12.10.b)
oscarvinder (el. Oscarvinder, jf. § 12.10.b).
Om evt. brug af stort begyndelsesbogstav i titulaturer og titler, se § 13.3.
I nogle tilfælde kan en betegnelse referere til såvel prismodtageren som selve prisen. I sådanne tilfælde kan der valgfrit skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav, fx årets forfatter el. Årets Forfatter.
§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
(1) Tiltalepronomener
Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De: Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille begyndelsesbogstav:
(2) Særlige titulaturer
Særlige titulaturer som de følgende skrives med stort begyndelsesbogstav, uanset om de bruges i tiltale eller omtale:
Deres Majestæt
Hans Majestæt
Hans Majestæt Kongen
Hans Majestæt Kong Frederik
Hendes Majestæt
Hendes Majestæt Dronningen
Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Deres Kongelige Højhed
Hans Kongelige Højhed Prinsen
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
Hans Højhed
Hendes Højhed
Hans Højærværdighed
Deres Excellence
Hans Excellence.
(3) Andre titulaturer
Øvrige titulaturer, titler, stillingsbetegnelser og grader mv. skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, både i tiltale og omtale:
kong Frederik
dronning Margrethe
grev Moltke
Ernst greve Moltke
kongen
dronningen
majestæten
excellencen
statsministeren
professoren
doktoren
direktøren
direktør Svane
pastor Nielsen
Til personalechefen
seniorforsker Skjern
psykolog Tanja Sørensen
ph.d. Peter Holm
datamanager Markus Nielsen
controller Anne Skov
fru Petersen
hr. Eriksen
onkel Harry
kusine Isabella.
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser o.l.
Denne paragraf giver ikke en udtømmende oversigt over hvordan man bruger store og små bogstaver i forkortelser o.l. Men den behandler nogle vigtige grupper af forkortelser mv. hvor brugen af store og små bogstaver ligger nogenlunde fast.
(1) Proprier og dele af proprier
Reglerne i § 12 om stort begyndelsesbogstav i proprier gælder også for forkortelser der er proprier eller dele af proprier:
PH (dvs. Poul Henningsen)
Kbh.
Benelux
Nato (el. NATO)
Storm P.
Skt. Peter
St. Heddinge
Det Kgl. Teater
Chr. V’s da. lov el. Chr. V’s Da. Lov
Storkbh.
Harald Jensens Pl.
(2) Initialforkortelser: proprier
De fleste initialforkortelser (dvs. forkortelser dannet af begyndelsesbogstaver fra flere ord eller orddele) der er proprier, skrives med store bogstaver:
De forkortelser der normalt læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), kan dog også skrives med stort begyndelsesbogstav alene:
Nato (el. NATO)
Unesco (el. UNESCO)
Efta (el. EFTA)
Uefa (el. UEFA)
Om navne på firmaer, foreninger mv., se i øvrigt § 61.3.
(3) Initialforkortelser: appellativer
De fleste initialforkortelser der er appellativer, skrives valgfrit med store eller små bogstaver:
A/S el. a/s
AKT-vejleder el. akt-vejleder
BH el. bh
BMX-cykel el. bmx-cykel
BNP el. bnp
CD el. cd
DVD el. dvd
FM el. fm
HA el. ha
HF el. hf
HR-chef el. hr-chef
ID-kort el. id-kort
ISBN el. isbn
IT el. it
LCD-skærm el. lcd-skærm
LSD el. lsd
PDF el. pdf
SMS el. sms
TV el. tv
USB-nøgle el. usb-nøgle
WC el. wc
Oprindelige forkortelser der læses som almindelige ord (dvs. ikke blot som en række af bogstaver), skrives dog i en del tilfælde med små bogstaver, fx
I ord som a-kraft, e-mail, p-pille og p-skive, hvor forkortelsen ikke kan stå alene, skrives forkortelsen med lille bogstav.
Der er kun få tilfælde af forkortelser med både punktum og store bogstaver. Det drejer sig bl.a. om forkortelser for hædersbevisninger o.l., fx
DM. (dvs. dannebrogsmand)
H.M. (dvs. Hans el. Hendes Majestæt)
R. (dvs. ridder)
(4) Forkortelser med punktum
De fleste forkortelser der indeholder forkortelsespunktum, og som ikke er proprier, skrives med små bogstaver, fx
Om brug af punktum i forkortelser, se i øvrigt § 42.
(5) Andre forkortelser og bogstavord
(a) Grundstoffer
Forkortelser for grundstoffer og deres forbindelser skrives med stort begyndelsesbogstav:
(b) Toner og tonearter
Durtonearterne skrives med stort begyndelsesbogstav, moltonearterne med lille begyndelsesbogstav:
I sammensætninger skrives tonernes navne som regel med stort begyndelsesbogstav, fx
Udenfor sammensætninger skrives de som regel med lille begyndelsesbogstav, fx
enstreget a
det høje c
treklangen d-fis-a
(c) Former
Bogstaver der illustrerer formen på det de står for, skrives som store bogstaver:
(d) Rækkefølge og kvalitet mv.
Bogstaver der betegner rækkefølge, kvalitet, gruppe eller type, skrives normalt som store bogstaver: