§ 20-24. Substantiver

§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?

(1) Substantiver med ét grammatisk køn

De fleste substantiver har kun ét grammatisk køn: fælleskøn eller intetkøn. De enkelte ords køn fremgår i hvert enkelt tilfælde af Retskrivningsordbogens opslagsdel, fx

kan|ni|bal

  • [sb]
  • [fk]
    • [sgbest] kannibalen
    • [plubest] kannibaler
    • [plbest] kannibalerne

flag

  • [sb]
  • [itk]
    • [sgbest] flaget
    • [plubest] flag
    • [plbest] flagene
      • i [sms] flag-, fx flaghejsning

(2) Fælleskøn eller intetkøn uden betydningsforskel

Nogle substantiver kan være fælleskøn eller intetkøn uden at betydningen ændres. Det gælder fx bacon, fond (kapital; legat, stiftelse), insulin, katalog. Sådanne ord er i Retskrivningsordbogens opslagsdel anført på følgende måde:

ba|con

  • [sb]
  • [fk]
    • [sgbest] baconen
      • i [sms] bacon-, fx baconsvin, baconsvøb, bacontern
    • [itk]
    • [sgbest] baconet
      • i [sms] bacon-, fx baconsvin, baconsvøb, bacontern

in|su|lin

  • [sb]
  • [fk]
    • [sgbest] insulinen
      • i [sms] insulin-, fx insulinsprøjte
    • [itk]
    • [sgbest] insulinet
      • i [sms] insulin-, fx insulinsprøjte

(3) Forskelligt køn – forskellig betydning

I nogle tilfælde svarer det ene køn til én betydning, det andet til en anden betydning. Ord med forskelligt køn og forskellig betydning er i Retskrivningsordbogen behandlet hver for sig, fx

ja|lou|si

  • [sb]
  • skinsyge
  • [fk]
    • [sgbest] jalousien
      • i [sms] jalousi-, fx jalousiopgør

ja|lou|si

  • [sb]
  • skærm af tynde lister
  • [itk]
    • [sgbest] jalousiet
    • [plubest] jalousier
    • [plbest] jalousierne
      • i [sms] jalousi-, fx jalousidør

vår

  • [sb]
  • forår
  • [fk]
    • [sgbest] våren
      • i [sms] vår-, fx vårdag, vårraps, vårsild

vår

  • [sb]
  • overtræk til dyner og puder
  • [itk]
    • [sgbest] våret
    • [plubest] vår
    • [plbest] vårene

(4) Stoffer, masser og væsker

Substantiver der betegner stoffer, masser eller væsker, har ofte vekslen mellem fælleskøn og intetkøn. Til denne vekslen i køn kan der i større eller mindre grad svare en vekslen i betydning:

(a) Fælleskøn om bestemt art eller mængde

Nogle intetkønsord der betegner stoffer eller masser, kan være fælleskøn når de bruges om en bestemt art eller kvalitet eller om en afgrænset mængde af stoffet, fx

Det var en god og kraftig lærred.
Denne ler er særlig velegnet til fremstilling af drænrør.
Skal al den dejlige fedt virkelig gå til spilde?

En sådan brug af fælleskøn til at betegne en bestemt art e.l. er principielt mulig ved de fleste ord der betegner stoffer eller masser. Brugen forekommer ofte i mere fagligt eller branchepræget sprog og er ikke nævnt under de enkelte intetkønsord i ordbogen. At et ord der betegner et stof eller en masse, kun er anført som intetkønsord i ordbogen, udelukker altså ikke at det i særlige tilfælde kan bruges som fælleskønsord.

(b) Fælleskøn eller intetkøn uden betydningsforskel

Andre af de ord der betegner stoffer, masser eller væsker, kan være fælleskøn eller intetkøn uden særlig betydningsforskel (jf. § 20.2 ovenfor). Det gælder fx gummi, kanel, klister, klor, opium, ral, tegl, tran. Også ved sådanne ord kan intetkøn dog bruges om det pågældende stof som sådant, mens fælleskøn kan bruges om en bestemt art eller om en afgrænset mængde (fx Denne gummi er ekstra slidstærk). Disse ord er anført i Retskrivningsordbogens opslagsdel med valgfrit køn, fx

gum|mi

  • [sb]
  • [fk]
    • [sgbest] gummien
    • [plubest] gummier
    • [plbest] gummierne
      • i [sms] gummi-, fx gummihandske
    • [itk]
    • [sgbest] gummiet
    • [plubest] gummier
    • [plbest] gummierne
      • i [sms] gummi-, fx gummihandske

(c) Intetkøn + fælleskønsord

Visse fælleskønsord kan kombineres med foranstillede intetkønsord som det, noget, meget, andet når de bruges om en utællelig mængde, fx

Vil du straks tørre det mælk op!
Hun kunne starte sin egen planteskole med alt det jord hun har under neglene.
Vi har noget familie i Jylland.
Har du hørt noget god el. godt musik for nylig?
Vi har ikke meget maling tilbage.
Har I ikke fået andet mad i dag?
Jeg har ventet i noget tid.

Denne særlige brug af intetkøn er ikke anført ved de enkelte fælleskønsord i Retskrivningsordbogen.

§ 21. Genitiv

(1) Hovedregel

Genitiv ender som hovedregel på ‑s:

døgnets middeltemperatur
biernes liv
min brors fødselsdag
Amerikas opdagelse
Provences befolkning
Hartvig Frischs retskrivningsreform
Brüel & Kjærs personale
Alices restaurant
Bachs dobbeltkoncert
John Miltons digte.

Ord på –s, –x eller –z

Ord der ender på ‑s, ‑x eller ‑z, har genitiv på ’ (apostrof, jf. § 6):

Calais’ beliggenhed
cornflakes’ sukkerindhold
dette hus’ indretning
en jordbæris’ smag
Jacques’ lillesøster
Randers’ erhvervsliv
Sofus’ fødselsdag
en bordeaux’ duft
Marx’ skrifter
den moderne jazz’ udvikling.

(3) Forkortelser

(a) Med forkortelsespunktum

Forkortelser der ender på forkortelsespunktum, har genitiv på –s:

afs.s navn og adresse
en cand.mag.s beskæftigelsesmuligheder
Chr. 4.s regeringstid (men: Chr. IV’s, jf. § 42.3).
(b) Uden forkortelsespunktum

Forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum, har genitiv på ’s:

it’s (el. IT’s) fordele
tv’s (el. TV’s) underholdningsprogrammer
2 cm’s mellemrum
USA’s præsident
borger.dk’s brugere.

Når sådanne forkortelser kan udtales som egentlige ord, kan de dog også tilføje ‑s direkte:

epos (el. epo’s) virkning
Natos el. NATOs (el. Nato’s el. NATO’s) generalsekretær.

Forkortelser der ender på ‑s, ‑x eller ‑z, har genitiv på ’ (apostrof):

aids’ følger
SAS’ personale
Jensen A/S’ overskud
Føtex’ kundekreds.

(4) Taltegn, symboler, citatord mv.

Om brug af ’s på taltegn, symboler og citatord mv., se § 6.2.

§ 22. Substantiver med fremmede pluralisendelser

Der kan ikke gives helt faste regler for hvordan man danner bestemt form pluralis af substantiver der i ubestemt form pluralis har (eller kan have) en fremmed pluralisendelse (især ‑i, ‑a og ‑s, fx konti, periodika, jobs). Det tilrådes derfor at man først og fremmest søger oplysninger om bestemt form pluralis under de enkelte ord i selve ordbogen. Ved ord hvor ordbogen ikke oplyser om bestemt form pluralis, og ved ord der ikke er med i ordbogen, anbefales det at følge nedenstående retningslinjer.

Bestemt form pluralis af substantiver med fremmede pluralisendelser kan dog virke afstikkende og kan undertiden erstattes af andre formuleringer, fx disse jokes (i stedet for jokesene) og mine sneakers (i stedet for sneakersene).

(2) Substantiver med pluralis på –i eller –a

Substantiver der i ubestemt form pluralis ender på ‑i eller ‑a, danner bestemt form pluralis ved at få tilføjet endelsen ‑ene til den ubestemte pluralisform:

modi – modiene
fakta – faktaene
periodika – periodikaene.

Nogle gange har sådanne substantiver en dansk pluralisendelse ved siden af den fremmede. I disse tilfælde er der to muligheder for at danne bestemt form pluralis:

konti – kontiene el. kontoer – kontoerne
leksika – leksikaene el. leksikoner – leksikonerne.

(2) Substantiver med pluralis på –s

Substantiver der i ubestemt form pluralis kan ende på ‑s, har forskellige muligheder for at danne bestemt form pluralis. Det afhænger bl.a. af om ‑s er den eneste mulige pluralisendelse, eller om der også kan bruges danske pluralisendelser:

(a) Kun –s

Substantiver der i ubestemt form pluralis kun kan have endelsen ‑s, har i bestemt form endelsen ‑ene. Ved nogle af disse ord bortfalder s’et foran ‑ene:

joints – jointene
snacks – snackene.

Men ved andre bevares s’et foran endelsen:

jeans – jeansene
fans – fansene.
Både –s og –er

Substantiver der i ubestemt form pluralis foruden ‑s kan have den danske endelse ‑er, kan altid danne bestemt form pluralis ved at tilføje endelsen ‑ne til formen på ‑er. Nogle substantiver kan kun danne bestemt form på denne måde:

cups/cupper – cupperne.

Andre kan desuden danne bestemt form pluralis med endelsen ‑ene og med bortfald af ‑s foran denne endelse:

slogans/sloganer – sloganene/sloganerne.

Ved visse substantiver er der dog ikke nødvendigvis bortfald af ‑s foran endelsen ‑ene:

apps/apper – appsene/apperne.
Både –s og ingenting

Substantiver der i ubestemt form pluralis foruden at have ‑s kan være uden endelse, danner ofte bestemt form pluralis med endelsen ‑ene:

jobs/job – jobbene
shows/show – showene.

Men ved sådanne ord kan der desuden dannes en bestemt form pluralis hvor s’et er bevaret foran bestemthedsendelsen:

chips/chip (lille elektronisk kredsløb; spillemærke) – chipsene/chippene
shots/shot (lille glas spiritus) – shotsene/shottene.

Substantiver på –el, –en og –er

I mange af de substantiver der ender på ‑el, ‑en eller ‑er, kan eller skal ‑e- foran ‑l, ‑n eller ‑r stryges når ordet bøjes:

gidsel – gidslet – gidsler
figen – figenen – figner el. figener
teater – teatret el. teateret – teatre.

Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran ‑l, ‑n eller ‑r (jf. § 8.2):

gaffel – gaflen – gafler
offer – ofret el. offeret – ofre.

Der kan ikke gives faste regler for hvornår ‑e- stryges, og hvornår det bevares. Det tilrådes derfor at man i tvivlstilfælde søger oplysninger om bøjningsformer af disse ord under de enkelte ord i selve ordbogen. Men hvis man vil undgå at slå op i ordbogen, kan man i de fleste tilfælde benytte de nedenstående hjælperegler:

(1) Ord på –el

Langt de fleste ord på ‑el (med svagt tryk på denne stavelse) kan eller skal skrives uden ‑e- i både singularis og pluralis:

cykel – cyklen – cykler
handel – handlen el. handelen – handler
regel – reglen – regler
taffel – taflet el. taffelet – tafler.

Det er således næsten altid korrekt at stryge ‑e- i ord på ‑el. Kun i de følgende tilfælde skal ‑e- bevares:

bagel – bagelen – bagels
kennel – kennelen – kenneler
label (mærkat, etiket) – labelen – labeler el. labels
spaniel – spanielen – spanieler el. spaniels
tunnel – tunnelen el. tunnellen – tunneler el. tunneller.

(1) Ord på –en

Langt de fleste ord på ‑en kan eller skal skrives med ‑e- i både singularis og pluralis:

aften – aftenen – aftner el. aftener
køkken – køkkenet – køkkener
lagen – lagnet el. lagenet – lagner el. lagener
væsen – væsnet el. væsenet – væsner el. væsener.

Det er således som udgangspunkt korrekt at bevare ‑e- i ord på ‑en.

(1) Ord på –er

Alle ord på ‑er kan eller skal skrives med ‑e- i singularis:

fætter – fætteren
monster – monstret el. monsteret
orkester – orkestret el. orkesteret
tiger – tigeren.

En del af ordene på ‑er kan eller skal skrives uden ‑e- i pluralis:

fætter – fætteren – fætre
monster – monstret el. monsteret – monstre
orkester – orkestret el. orkesteret – orkestre
tiger – tigeren – tigre el. tigere.

De fleste af ordene på ‑er bevarer dog ‑e- i både singularis og pluralis:

bager – bageren – bagere
læser – læseren – læserne
sjællænder – sjællænderen – sjællændere.

Hvis man vil være på den sikre side med hensyn til bøjningen af et ord på ‑er, må man derfor slå det op i ordbogen.

§ 24. Substantiver med pluralis på –ere

I substantiver der ender på ‑er, og som i ubestemt form pluralis ender på bogstavfølgen ‑ere, bortfalder den ubestemte pluralisendelse ‑e foran bestemthedsendelsen ‑ne:

lærer – lærere – lærerne
bager – bagere – bagerne
odder – oddere – odderne
rykker – rykkere – rykkerne.