§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
Præteritum participium har bøjningsformer der betegner bestemthed, tal og køn:
(1) Bestemt form og pluralis
Den bestemte form er lig med pluralisformen. I nogle svagtbøjede verber er endelsen ‑ede, i andre ‑te:
den lejede bil
det kendte ansigt
de vaskede duge
nogle udvalgte deltagere.
I nogle stærktbøjede verber er endelsen ‑ne, i andre ‑ede og i atter andre ‑te:
nogle for længst afhjulpne mangler
den beskrevne fremgangsmåde
i det givne øjeblik
den opslåede stilling
fastslåede kendsgerninger
den afbrudte forestilling
det udeladte afsnit
et par slidte sko.
I flere tilfælde kan endelsen valgfrit være ‑ede eller ‑ne, fx den bedragede el. bedragne hustru, de genopdragede el. genopdragne børn. Det gælder de verber der i opslagsdelen har begge disse former angivet som pluralis af deres participier, fx
be|dra|ge
- [vb]
- [present] bedrager
- [past] bedragede, bedrog
- [pp] bedraget, foran fælleskønsord også bedragen
- [plur] bedragne, bedragede
Se § 31-34 om bøjningen og brugen af participiumsformer på –en/-ne af verber der i præteritum participium kan have endelsen –en.- en bedragen el. bedraget ægtefælle
- et bedraget folk
- bedragne el. bedragede vælgere
(2) Kønsbøjning i ubestemt form singularis
Kønsbøjning af præteritum participium kan forekomme i den ubestemte singularisform af de participier som i bestemt form og pluralis kan have endelsen ‑ne. Der kan skelnes mellem en intetkønsform (ubøjet form) med endelsen ‑et og en fælleskønsform med endelsen ‑en:
fundet – funden
strøget – strøgen
udkommet – udkommen.
§ 32. Præteritum participium foran substantiv
Præteritum participium kan stå attributivt, dvs. umiddelbart foran et substantiv som participiet er knyttet til. Bøjningen i bestemthed, tal og køn fremgår i princippet af § 31.
Når det gælder kønsbøjningen (§ 31.2), ligger sprogbrugen dog ikke fast, men i mange tilfælde er det almindeligt at bruge intetkønsformen, også når participiet er knyttet til et substantiv af fælleskøn. I sådanne tilfælde kan det virke mere formelt (eller gammeldags) at bruge fælleskønsformen:
en indskrevet el. indskreven elev
en afsvedet el. afsveden skovstrækning
en strøget el. strøgen skjorte
en aftvunget el. aftvungen tilståelse
en stærkt beskåret el. beskåren pengebeholdning
en nylig udkommet el. udkommen bog
en indløbet el. indløben ordre
en stjålet el. stjålen cykel
en udeblevet el. udebleven menstruation
en forsvundet el. forsvunden ubåd.
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
Efter have og få
Efter hjælpeverberne have og få bruges præteritum participium i ubøjet form (ubestemt singularis intetkøn):
Vi har lejet en bil til turen.
Spejderne fik solgt alle lodsedlerne.
Hun skal nok snart få brugt pengene.
Hvor har du fundet de sager?
Jeg har fået stjålet min cykel.
Efter være og blive
Efter hjælpeverberne være og blive bruges præteritum participium i nogle tilfælde i ubøjet form, i andre tilfælde i bøjet form:
(a) Handlingsforløb
Når der fortrinsvis tænkes på et handlingsforløb, bruges ubøjet form:
Hele tre biler blev lejet til turen.
Alle lodsedler blev solgt af spejderne.
Pengene vil nok snart blive brugt.
Er de sager stadig ikke blevet fundet?
Min cykel er blevet stjålet.
De blev overrasket af uvejret.
Er kagerne spist eller smidt ud?
Billetterne til i morgen er allerede afbestilt.
(b) Tilstand
Når der fortrinsvis tænkes på en tilstand (jf. også § 34), kan participiet behandles som et adjektiv og bøjes (jf. § 35). Det gælder især når participiet er gradsbestemt:
Hans sko er meget slidte.
Vi blev ret overraskede da vi hørte fra ham.
Medarbejderne er særdeles motiverede.
Men i mange tilfælde er ubøjet form almindelig sprogbrug uanset om der er tale om en handling eller en tilstand:
Alle tre biler er lejet (el. lejede).
Begge deres børn er adopteret (el. adopterede).
Tallene i eksemplet er reguleret (el. regulerede).
Nødderne er hakket (el. hakkede).
Tusindvis af boliger er misligholdt (el. misligholdte).
Ubøjet form er helt almindelig når præteritum participium indgår i en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, fx irriteret over, beregnet til, indstillet på:
Vi var irriteret (el. irriterede) over at høre på hendes beklagelser.
Beslagene er beregnet (el. beregnede) til udendørs brug.
Ministrene synes at være indstillet (el. indstillede) på at forfølge sagen.
Vi ser os nødsaget (el. nødsagede) til at aflyse.
(3) Efter andre verber
Også i andre tilfælde hvor præteritum participium hører nøje sammen med sætningens verbal, bruges normalt ubøjet form:
Rapporterne forlanges indleveret senest onsdag.
Cyklerne bedes henstillet i stativerne.
Ejendomsmægleren venter begge huse solgt i morgen.
Det gælder om at få pengene brugt i en fart.
Kunden ønsker møblerne ombetrukket.
Jeg har fået min cykel stjålet.
Man har hørt alle ansøgerne beskrevet som uduelige.
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
Når præteritum participium står som frit prædikativ (tilstandsbetegnelse), er det i mange tilfælde almindeligt at bruge den ubøjede form. I nogle tilfælde bruges dog normalt den bøjede form:
Alle kom opløftet el. opløftede tilbage fra kurset.
Papirerne sendes underskrevet el. underskrevne til virksomheden inden 14 dage.
Forskrækket el. forskrækkede ved lyden af toget løb børnene væk fra skinnerne.
Hjemkommet el. hjemkommen fra ferie tog hun igen fat på arbejdet.
Vi kom trætte og gennemblødte hjem.
Vrede og oprørte gik de deres vej.
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
(1) Bøjningsformer
Mange adjektiver består helt eller delvis af oprindelige præteritum participier, fx kneben, løssluppen, nystrøgen el. nystrøget, glatbarberet, ulakeret, velvalgt, henrykt. Sådanne participier har i princippet samme bøjningsformer som andre adjektiver der ender på ‑en, ‑et eller ‑t. Adjektiver der ender eller kan ende på ‑en, følger dog forskellige mønstre. En del tilføjer ‑t i intetkøn og kommer altså til at ende på ‑ent, fx kneben (et knebent flertal). Nogle har i intetkøn valgfrihed mellem en form på ‑ent og en form på ‑et, fx fremskreden (et fremskredent el. fremskredet tidspunkt), og enkelte kan kun ende på ‑et, fx gudgiven (et gudgivet svar). De fleste af de adjektiver på ‑en der har en valgfri form på ‑et, fx nystrøgen el. nystrøget, ubeskreven el. ubeskrevet, kan i intetkøn kun ende på ‑et: et nystrøget forklæde, et ubeskrevet blad. De nøjagtige bøjningsoplysninger må søges under de enkelte ord i selve ordbogen.
Adjektiver der er dannet af præteritum participium, og som ender eller kan ende på ‑en, er opført i Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord (fx kneben, løssluppen, nystrøgen el. nystrøget). Af de ord der ender på ‑et eller ‑t, er nogle opført som selvstændige opslagsord (fx henrykt, interesseret, ubemærket, velplejet), mens andre ikke er med i ordbogen (fx nyvasket, ulakeret).
Enkelte af de adjektiver der ender på ‑en eller ‑et, kan i bestemt form og i pluralis bøjes på to måder, fx
den optagede el. optagne telefon
de ubeskårede el. ubeskårne indtægter.
Oplysninger om sådanne bøjningsmuligheder er anført under det enkelte ord i Retskrivningsordbogen.
(2) Brug af bøjningsformerne
Bøjningsformer af adjektiver dannet af præteritum participium bruges principielt på samme måde som bøjningsformerne af andre adjektiver:
en kneben sejr
et knebent flertal
nogle knebne sejre
en nystrøgen el. nystrøget skjorte
de nystrøgne el. nystrøgede gardiner
et hengivent menneske
Reolerne er ulakerede.
Kartoflerne må være ganske nyopgravede.
Kasserollerne hang blankpolerede på messingstangen.
Lavt monterede fortasker giver bedst balance på cyklen.
Hun grinede svedent.
Når sådanne adjektiver indgår i en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det dog helt almindeligt at bruge ubøjet form:
Vi er helt uinteresseret (el. uinteresserede) i den slags.
De var henrykt (el. henrykte) over forslaget.