§ 36-39. Adverbier og adverbialer

(1) Rene adverbier

Rene adverbier er ord der kun kan bruges som adverbier, fx

Næsten alle rene adverbier er uden ‑t:

Det var en temmelig enkel sag.

Det har jeg vistnok hørt om før.

Han interesserer sig navnlig for russisk.

Hun får sandsynligvis ingen praktikplads i år.

Ved enkelte rene adverbier er der dog valgfrihed mellem en form med ‑t og en form uden ‑t, fx grangivelig el. grangiveligt, morderlig el. morderligt og sødelig el. sødeligt. De rene adverbier er i selve ordbogen opført som selvstændige opslagsord med ordklasseangivelsen adv. (adverbium)/bio. (biord):

(2) T-adverbialer (adverbialer dannet af adjektiver)

T-adverbialer er adverbialer der er dannet af adjektiver. Det er hovedreglen at sådanne adverbialer ender på ‑t hvis adjektivet kan have denne endelse:

Du må ikke råbe så højt.

Krisen var hurtigt forbi.

Klaveret er grusomt falsk.

Det drejer sig om en relativt stor mængde.

De fik monteret en automatisk (jf. § 26) virkende dørlukker.

Det arbejde er for ringe udført.

Sådanne adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under de pågældende adjektiver, fx

Om adverbialer dannet af adjektiver på ‑ig og ‑lig, se § 38, og om adverbialer dannet af adjektiver på ‑vis, se § 39.

(1) Mådesadverbialer

Adverbialer der er dannet af adjektiver på ‑ig eller ‑lig, følger hovedreglen (jf. § 37) og tilføjes ‑t når de betegner den måde noget forholder sig på eller foregår på:

Lyset bevægede sig uregelmæssigt (på en uregelmæssig måde).

Frugttræerne skal beskæres omhyggeligt (på en omhyggelig måde).

Jeg har aldrig set et så omhyggeligt beskåret frugttræ.

Han kan ikke skrive rigtigt.

Hun smilede venligt.

Billedet forestillede en venligt smilende person.

Du må prøve at tale tydeligt.

De spiller forfærdeligt.

Hun rejste sig roligt op.

Han spiller faktisk dårligt.

Katten strakte sig mageligt i solen.

Han udtrykte sig meget personligt.

Jeg gjorde udtrykkeligt opmærksom på risikoen ved boliglånet.

De fortryder det bitterligt.

(2) Tidsadverbialer

Adverbialer som betegner tid, og som er dannet af adjektiver på ‑ig eller ‑lig, følger hovedreglen (jf. § 37) og tilføjes ‑t:

Hvor meget tjener du årligt?

Det er en månedligt tilbagevendende begivenhed.

Togkørslen er midlertidigt indstillet.

De besøger os jævnligt.

Børnene vågnede tidligt om morgenen.

Ved ordene bestandig, evig, foreløbig, idelig, nylig, samtidig og sluttelig er ‑t dog valgfrit:

Kampen var tabt for bestandig el. bestandigt.

De kommer evig el. evigt og altid for sent.

Vi bliver foreløbig el. foreløbigt boende.

Han taler idelig el. ideligt om sit nye hus.

De er nylig el. nyligt blevet skilt.

De to tog afgår samtidig el. samtidigt.

Sluttelig el. slutteligt vil jeg sige jer en stor tak.

(3) Gradsadverbialer

Et gradsadverbial der er dannet af et adjektiv på ‑ig eller ‑lig, følger hovedreglen (jf. § 37) og tilføjes ‑t når det står som selvstændigt sætningsled:

Han glædede sig afsindigt til jubilæet.

Deres løn er steget væsentligt det sidste år.

Filmen kedede mig gudsjammerligt.

Fodbold interesserer mig ikke særligt.

Alle morede sig vældigt ved festen.

Jeg elsker dem inderligt.

Vores konkurrenceevne bliver styrket væsentligt.

Hvis gradsadverbialet derimod lægger sig til et adjektiv eller et ord anvendt som et adjektiv, er det valgfrit om ‑t tilføjes:

Der var afsindig el. afsindigt mange mennesker i lokalet.

Deres lønstigning var væsentlig el. væsentligt større end forventet.

Filmen var gudsjammerlig el. gudsjammerligt kedelig.

Jeg er ikke særlig el. særligt interesseret i fodbold.

Vi vil vældig el. vældigt gerne med til festen.

Han er mig inderlig el. inderligt ligegyldig.

Vores konkurrenceevne bliver væsentlig el. væsentligt styrket.

Ord med en sådan mulighed for valgfrit ‑t er i Retskrivningsordbogen opført således:

Også andre adverbialer dannet af adjektiver på ‑ig eller ‑lig kan dog – mere eller mindre lejlighedsvis – bruges som gradsadverbialer og kan tilsvarende undvære ‑t i en sådan anvendelse, fx en uforklarlig ringe indsats.

(4) Andre adverbialer

Valgfrihed mellem en form med ‑t og en form uden ‑t forekommer også ved andre adverbialer dannet af adjektiver på ‑ig eller ‑lig. Det gælder først og fremmest adverbialer der betegner sted, samt de adverbialer der betegner afsenderens holdning til eller vurdering af det der siges (jf. § 37):

Vinduerne skal males udvendig el. udvendigt.

Kyllingen skal gnides indvendig el. indvendigt med salt.

Personlig el. personligt er jeg ikke i tvivl.

Vi kan dårlig el. dårligt løse problemet for dig.

De klarer antagelig el. antageligt ikke prøven.

Når sådanne adverbialer har valgfrit ‑t, er de opført i selve ordbogen på følgende måde: