§ 41-43. Punktum

(1) Mellem sætninger og inde i sætninger

Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger):

Jeg tager som regel med bussen.

Tilsæt en teskefuld salt.

Stik mig lige skruetrækkeren.

Han vidste ikke om dækslet var skruet på.

Ole havde meldt afbud på grund af forkølelse. Men Lars var der som sædvanlig.

Overfor en vulkan har man ingen chancer. Det er så store energimængder der slippes løs ved et vulkanudbrud, at de ikke på nogen måde kan tæmmes. Vand duer ikke. Den vulkan der for år tilbage dannede vulkanøen Surtsey syd for Island, startede på havbunden. Og den blev ved med at sprutte, uanset hvor meget vand der var over krateret.

Punktum kan afgrænse og afslutte andet end sætninger. Det kan fx være forkortede sætninger:

I morgen rejser vi. Klokken halv syv.

Har du ikke set Lise? Jo, for en halv time siden.

Der var mange besøgende. Også svenskere.

Torsdag. Er stadig meget træt. Stod sent op. Henrik ringede ved middagstid.

Punktum kan med en særlig virkning bruges til at fremhæve en uselvstændig sætning eller en del af en sætning:

Til den eftertragtede stilling valgte man en ung ingeniør. Som arbejdede for den lokale partileder.

Jeg fik skam også et skriftligt svar. 4 måneder senere.

Om forholdet mellem punktum og semikolon, se § 44.

(2) Udeladelse af punktum

Der sættes normalt ikke punktum efter sætninger, forkortede sætninger eller ord som står alene i en linje, idet linjebruddet fungerer som tegn. Der sættes således ikke punktum i følgende tilfælde:

(1) Forkortelser i skrift og tale

(2) Forkortede ordforbindelser

I visse forkortede ordforbindelser kan der sættes forkortelsespunktum efter hele ordforbindelsen eller efter hver ordforkortelse, fx

mfl. el. m.fl.

mht. el. m.h.t.

mv. el. m.v.

pga. el. på gr. af

th. el. t.h.

tv. el. t.v.

(3) Ordenstal

Forkortelsespunktum sættes efter tal for at vise at de er ordenstal:

Romertal brugt som ordenstal står dog uden forkortelsespunktum:

Christian IV

Frederik X

(4) Forkortelsespunktum som sluttegn

Når et ord med forkortelsespunktum står sidst i en sætning, sættes der kun ét punktum:

Andre tegn end punktum sættes altid:

(5) Mellemrum

Der skrives ikke mellemrum mellem de enkelte dele af en forkortelse:

Før og efter uforkortede ord laves sædvanligt ordmellemrum:

(1) Udeladelsesprikker

Med dobbelt eller tredobbelt punktum (to eller tre prikker) efter hinanden kan man vise at ord eller orddele er udeladt:

Det fremgik af sagen at klagerens ægtefælle … afgik ved døden den 5. august 1995, og at den af ham drevne cykelforretning … blev afhændet ca. 14 dage før dødsfaldet.

Hvad f… er egentlig meningen?

(2) Tøveprikker

I personlig eller litterær stil kan man med flere punktummer (tøveprikker) antyde noget uafsluttet eller tøvende:

– Hvis jeg ellers kan hjælpe … med noget …

– Ellers tak … Jeg giver dem bare hvad jeg har … lidt ærter og skinke …

Han prøver at tænde de to stearinlys i sølvstager, men det skjuler bare deres ansigter for hinanden og gør det så meget mere tåbeligt at de sidder der og konverserer på hver side af et bord …

Først var det kedeligt, men så …!

(1) Mellem helsætninger

Semikolon kan, ligesom punktum, bruges til at afgrænse forholdsvis selvstændige dele af teksten, først og fremmest helsætninger (jf. § 41.1). Men samtidig forbinder semikolon to helsætninger og viser at de hører særlig tæt sammen mht. indhold:

Ole kunne ikke komme; han var forkølet. Men Lars var der som sædvanlig.

Arbejdet begynder på torsdag. Alle bedes møde præcis kl. 7.00; ellers kan vi ikke komme i gang.

Plankeværket var blæst omkuld; men det var kun hvad man kunne vente. Det var værre at det nye tag var beskadiget.

(2) Punktum og semikolon

Specielt kan man ved hjælp af semikolon i længere tekststykker vise hvilke dele de falder i. Punktum afgrænser hovedafsnittene, semikolon forbinder underafsnittene:

Indlandsisen på Grønland vejer så meget at det svarer til at der på hver kvadratmeter af den isdækkede del hviler en vægt der i gennemsnit er på 1350 tons; det er nok til at tynge landet ned. Grønland har på en måde form som en stor skål med høje bjerge rundt langs kysten og et lavland i midten. Nu for tiden ligger lavlandet lidt under havets overflade; så hvis man tænkte sig indlandsisen fjernet, ville de lave områder blive oversvømmet af havet. I løbet af et par tusind år ville der imidlertid ske en landhævning så det indre af Grønland blev tørlagt. Samtidig ville bjergene langs kysten blive lidt lavere; for jordskorpen er presset sammen så der er en fordybning under isen og en lav vold eller rand udenom.

(3) Opremsning

Tilsvarende kan man ved hjælp af semikolon inddele en opremsning i grupper:

Forsikringen omfatter skader på: antikviteter, malerier, kunsthåndværk, ægte tæpper; ure, kameraer og projektører med tilbehør, kikkerter; pelsværk, skind.

Patientens temperatur blev i døgnets løb målt til 39,7; 38,1; 37,7; 36,9.