§ 45. Indledende bemærkninger
Denne og de følgende paragraffer (§ 45-51) indeholder reglerne for kommatering. Reglerne er med enkelte undtagelser identiske med reglerne for traditionelt grammatisk komma. Den afgørende undtagelse er at det som hovedregel er valgfrit om man vil sætte startkomma, dvs. komma før ledsætninger (se § 49-50). Uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man følge samme praksis indenfor samme tekst.
§ 46. Opremsningskomma mv.
(1) Generelt
Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller:
Han købte kartofler, gulerødder og blomkål. (Men: Han købte kartofler og gulerødder og blomkål).
Fyrretræ er både smukt, holdbart og ret billigt.
Skabet er dels for stort, dels for dyrt.
Han var snart højt oppe, snart igen langt nede.
Jorden er nogle steder for tør, andre steder for fugtig.
På én måde var det godt, på en anden måde skidt.
Det var i Hvidovre, ikke i Vanløse.
Nok se, ikke røre!
Jeg skal enten til Paris, London eller Berlin.
Der kommer nogen, men jeg ved ikke hvem, hvorfor og hvornår.
Om komma ved sideordnede helsætninger og ledsætninger, se § 48 og § 49.2.
(2) Sideordnede adjektiver
Der sættes komma mellem to sideordnede adjektiver som ikke er forbundet med konjunktion:
en lille, idyllisk by (dvs. en by der er lille og idyllisk)
en kold, frostklar vinterdag (dvs. en vinterdag der er kold og frostklar)
et stort, sort uhyre (dvs. et uhyre der er stort og sort).
Hvis det første adjektiv derimod er underordnet en helhed der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver:
en lille fransk by (dvs. en fransk by der er lille)
en iskold lys pilsner (dvs. en lys pilsner der er iskold)
en arrig ruhåret foxterrier (dvs. en ruhåret foxterrier der er arrig).
(3) Stillingsbetegnelser og titler
Mellem stillingsbetegnelser, titler, akademiske grader o.l. der ikke er forbundet med og, sættes der komma:
chefredaktør, administrerende direktør Hanne Nielsen
formand for bestyrelsen, lektor, ph.d. Peter Knudsen
direktør, cand.polit. Lars P. Jensen
professor, dr.phil. Bente Carlsen
Der sættes ikke komma mellem ordene hr., fr., frk., fru og en stillingsbetegnelse og normalt heller ikke mellem et navn og en efterstillet grad:
hr. direktør, cand.polit. Lars P. Jensen HD
(4) Adresser o.l.
Der sættes normalt komma mellem de enkelte dele af adresser og lignende beskrivelser når de skrives ud i ét:
Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense
T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th.
Jens Hansen, Slagelse
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
12 brædder, 420 cm, trykimprægnerede
»Oprør fra Midten«, Gyldendal, 1977, side 54
varemærkeloven, § 11, stk. 1 (men: varemærkelovens § 11, stk. 1)
fredag den 23. marts 2024(,) kl. 16.00
Kolding(,) (den) 23. marts 2024.
I løbende tekst sættes der desuden komma efter sidste del af beskrivelsen, fx
I varemærkeloven, § 11, stk. 1, kan man finde nærmere oplysninger.
Kontakt T. Nielsen, Nørregade 65 B, 2. th., snarest muligt.
Anvisningerne i dette punkt udelukker ikke at man i særlige faglige sammenhænge, fx i litteraturlister, registre o.l., vælger at bruge en anden tegnsætning mellem de enkelte dele af beskrivelsen.
(5) Forstærkende gentagelse
Der sættes komma foran forstærkende gentagelser som de følgende:
Jeg blev meget, meget glad for hans brev.
Det var en lang, lang rejse.
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
(1) Generelt
Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma fungerer her som et fremhævelsesmiddel på linje med parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved hjælp af rytme, tonegang, pauser, tempo og lignende lydlige signaler:
Man kan, muligvis, finde en anden forklaring (= Man kan (muligvis) finde en anden forklaring).
Jeg er ikke spor træt, endnu (= Jeg er ikke spor træt – endnu).
Hun er 22 år, og enke
Soldaterne havde, trætte og svedige efter den lange marchtur, lagt sig i grøften.
Når ord og sætningsdele som de nævnte står som almindelige, ikkefremhævede led, sættes der derimod ikke noget komma, fx
Man kan muligvis finde en forklaring.
Jeg er ikke spor træt endnu.
Hun er 22 år og enke.
Soldaterne havde trætte og svedige efter den lange marchtur lagt sig i grøften.
Det er ofte en skønssag om en sætningsdel står med en sådan grad af selvstændighed at den bør afgrænses med komma. Specielt ved konstruktioner med participium kan man være i tvivl. I sådanne tilfælde er der som hovedregel ikke grund til at sætte komma:
Man interesserede sig især for skader forårsaget af gammastråler.
Et galæble er en misdannelse fremkaldt af galhvepse.
Men i nogle tilfælde, specielt ved relativt lange eller tunge led, kan der dog sættes komma, fx
Et galæble er en kugleformet misdannelse på undersiden af egeblade(,) fremkaldt af galhvepse.
Man sigter mod en stabil aftale(,) garanteret af stormagterne og med tilslutning fra alle medlemslande.
Prisen er på kun en måned steget med 30 %(,) svarende til den normale prisstigning for et helt år.
(2) Apposition
Der sættes komma omkring appositioner:
Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.
Fenol, den dødsensfarlige gift, anvendes fortsat i industrien.
Jeppe Aakjær, jyden, og Thorkild Gravlund, sjællænderen, har begge digtet om deres hjemstavn.
De brugte deres sædvanlige taktik, at trække angriberne offside.
To unge mænd, sønner af den afdøde, stod i baggrunden.
Ansøgninger om støtte sendes til selskabets formand, Julie Frederiksen.
Derimod sættes der ikke komma omkring ikkeparentetiske udtryk som de følgende:
Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.
Den dødsensfarlige gift fenol anvendes fortsat i industrien.
Jyden Jeppe Aakjær og sjællænderen Thorkild Gravlund har begge digtet om deres hjemstavn.
Aftenens foredragsholder er ekstern lektor ved Syddansk Universitet Jeppe Carlsen.
(3) Led udenfor sætningen
Der sættes komma ved led der står udenfor sætningen: (a) tiltaleord, (b) udråb, (c) spørgende tilføjelser, (d) frie prædikativer der er slutstillede, og (e) visse andre led i ekstraposition:
(a) Tiltaleord
Kom herhen, Hans!
Kammerater, nu er tiden inde!
(b) Udråb
Øv, nu gik den i stykker!
Kan du da ikke høre efter, for pokker!
Tak, det var en stor hjælp.
Så, nu punkterede jeg igen.
Ja, nu kommer vi.
Ja ja, så siger vi det.
Hej, du der. Kom lige herhen!
Men Frederik, det kan vi da ikke gøre.
Nej, selvfølgelig ikke, Ida.
Se også § 41.2.d om indledningshilsner.
(c) Spørgende tilføjelser
Du er medlem af klubben, ikke?
Han protesterer da ikke, vel?
Hun er nok kommet i godt selskab, hvad?
(d) Frie prædikativer der er slutstillede
Skytten går ud, tavs og ene.
Endelig nåede vi hjem med hele flokken, glade over at være sluppet for uheld undervejs.
(e) Ekstraposition
Peter, ham kan vi vel stole på?
Den lille butik på hjørnet, det er min onkels.
Var han ikke nordmand, ham Holberg?
På fredag, da skal jeg til tandlæge.
I Grønland, der kan det faktisk blive ret varmt om sommeren.
I morgen, så gør jeg det.
(4) Forklaringer og præciseringer
Der sættes komma ved forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder også når disse tilføjelser indeholder ledsætninger:
De kom for sent, bl.a. på grund af den uregelmæssige togdrift.
De kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig.
Nu og da går de helt amok, fx i eksamenstiden.
Nu og da går de helt amok, fx når eksamen nærmer sig.
Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. mindst 65.
Konferencen gennemføres kun med tilstrækkelig mange tilmeldte, dvs. forudsat der melder sig mindst 65.
Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset vejret.
Vi skal være klar til afgang kl. 4, uanset om det regner eller ej.
Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl. 4.
Turen må aflyses, dels på grund af vejret, dels på grund af mangel på tid.
Turen bliver gennemført, også i regnvejr.
Til dette formål distingverer, skelner, man mellem to former for adfærd.
Et par mindre bygninger, nemlig laboratoriet og kontoret, nedbrændte.
De håndterede køkkengrejet, herunder vaffeljernet, som om de aldrig havde bestilt andet.
De er altid ude, enten til møder eller demonstrationer.
Vi skal nok nå det, måske allerede i næste uge.
(5) Parentetiske relativsætninger og andre selvstændige ledsætninger
Der sættes komma omkring selvstændige ledsætninger, herunder ledsætninger som har karakter af forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder dels (a) parentetiske relativsætninger, dels (b) andre selvstændige ledsætninger:
(a) Parentetiske relativsætninger
Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. De ville derfor ofte lige så godt kunne stå i parentes eller mellem tankestreger eller være formuleret som selvstændige helsætninger:
Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. (= Forleden spurgte min makker (der ellers ikke interesserer sig for fugle) om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt).
Filmen er instrueret af Sofia Coppola, som er datter af Francis Ford Coppola. (= Filmen er instrueret af Sofia Coppola. Hun er datter af Francis Ford Coppola).
Jeg kender tilfældigvis hendes første mand, som bor et sted i provinsen. (= Jeg kender tilfældigvis hendes første mand. Han bor et sted i provinsen).
Vi kan ikke godtage denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (= Vi kan ikke anerkende denne undskyldning – som vi i øvrigt har hørt mange gange før).
Dette emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om, er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål. (= Dette emne – som mange kender til, men som kun få vil tale om – er et af vor tids mest påtrængende spørgsmål).
I øvrigt er princippet det samme, hvad der også fremgår af beskrivelsen ovenfor. (= I øvrigt er princippet det samme; det fremgår også af beskrivelsen ovenfor).
Der er indgået en ny aftale på området, hvorfor de hidtidige satser ikke længere gælder. (= Der er indgået en ny aftale på området. Derfor gælder de hidtidige satser ikke længere).
(b) Andre selvstændige ledsætninger
Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed at de skal afgrænses med komma:
Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
Jeg bliver hurtigt træt, mens hun kan blive ved i timevis.
Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl.
Om komma ved ledsætninger i øvrigt, se § 49-50.
(6) Komma foran men
Der sættes altid komma foran men når det forbinder to helsætninger (jf. § 48.1), og der kan desuden valgfrit sættes komma foran et men der ikke forbinder to sætninger:
Vi ser ikke fjernsyn(,) men læser avis.
Hotellet var billigt(,) men til gengæld også elendigt.
Endelig kom de tilbage, trætte(,) men lykkelige.
Undertiden står et led der indledes med men, med en særlig grad af selvstændighed eller fremhævelse. I sådanne tilfælde sættes der komma både før og efter men-leddet (jf. § 47.1):
Trætte, men lykkelige, kom de tilbage. (= Trætte – men lykkelige – kom de tilbage).
Om komma ved sætninger forbundet med men, se § 48 og § 49.2.
§ 48. Helsætninger
Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma:
(1) Mellem helsætninger der er forbundet med konjunktion
Der sættes komma mellem helsætninger der er forbundet med en af konjunktionerne og, eller, men, for, thi eller så:
Vinden peb, og tordenen rullede.
Lene tog mig på ordet og ankom dagen efter, og hun så ud til at befinde sig udmærket.
Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
Enten er han syg, eller også er han bortrejst.
Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel.
Der er flere muligheder, men har du ikke vinterdæk, må du hellere køre denne vej.
Her er hundekoldt, for vinduet har stået åbent.
Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
Selv dansede præsten ikke, thi det var ikke helt passende.
Jeg havde glemt min nøgle, så jeg kunne ikke komme ind.
Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.
At der i disse tilfælde er sat komma, udelukker ikke at der i andre tilfælde kan sættes et andet tegn, fx punktum eller semikolon, foran konjunktioner som og og men.
(2) Ved opremsning
Der sættes komma (opremsningskomma, se § 46) mellem sideordnede helsætninger som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma mellem helsætninger hvor der kunne have stået et og, et eller eller et men:
Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.
Snart måtte vi vade gennem bække, snart måtte vi springe over kløfter.
Dels er vejret for dårligt, dels har vi ikke tid.
Er han syg, er han bortrejst, eller har han bare glemt det?
Nogle fik is, andre foretrak pølser.
I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer.
Den ene halvdel af klassen har idræt, den anden halvdel har håndværk og design.
(3) Ved gentagelse af verbal og subjekt
Der sættes komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning der gentager den første sætnings subjekt og verbal:
Han er god nok, er han.
Vi må se at få lidt fart på, vi må.
Der var ikke meget ved den film, var der vel?
Der sættes også komma i tilfælde hvor verbalet repræsenteres af en form af gøre:
Han kommer alligevel ikke, gør han?
(4) Ved imperativer
Sætninger med imperativ kan betragtes som helsætninger med »indbygget« subjekt, og der sættes derfor typisk komma ved imperativer på samme måde som ved andre helsætninger:
Spis noget mindre, og dyrk også noget motion.
Spis noget mindre, eller løb et par kilometer tre gange om ugen.
Hent lige kosten, og tænd under kartoflerne.
Tag det lidt med ro, og det hele går meget lettere.
Rør jævnligt i gryden, men gør det med let hånd.
Spis noget mindre, drik postevand, og dyrk noget motion.
Men tit er to imperativer meget tæt forbundet. I sådanne tilfælde er det normalt valgfrit om man vil sætte komma eller ej:
Hent lige kosten(,) og fej gulvet
Følg mit eksempel(,) og dyrk lidt motion
Spis, drik(,) og vær glad.
I nogle tilfælde hører imperativerne dog så tæt sammen at komma bør udelades:
Rend og hop!
Skold og smut mandlerne.
Skynd dig hjem og hent den.
Kom og se min nye tilbygning.
Tag og køb en dusk persille med til sovsen.
Stå ikke dér og se så fortvivlet ud!
Vind eller forsvind.
(5) Ved anførende udtryk (inkvit)
Der sættes komma ved anførende udtryk (inkvit) der står til slut (eller inde i) en replik, et citat e.l.:
– Det er din egen skyld, bemærkede hun og gik sin vej.
»Tiden er inde,« sagde han, »til at skifte signaler.«
Tillykke med fødselsdagen, råbte de.
Rødvin i moderate mængder er godt for hjertet, viser en ny engelsk undersøgelse.
Når replikken, citatet e.l. slutter med et spørgsmålstegn eller udråbstegn, kan kommaet dog udelades.
Om rækkefølgen af komma og anførselstegn, se § 59.4.
(6) Ved ufuldstændige helsætninger
Ved helsætninger hvor verbalet er udeladt, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:
Han gik til højre, og jeg til venstre.
Kornet stod gult, havren grøn.
Frederik lovede at komme, og Knud også.
Han ud af stuen, og jeg efter ham.
Du må komme, og det straks.
Ved helsætninger hvor subjektet er udeladt, sættes der ikke komma hvis sætningerne er forbundet med konjunktion:
Hun tog mig på ordet og ankom dagen efter.
Hvis helsætninger hvor subjektet er udeladt, ikke er forbundet med konjunktion, sættes der komma som ved fuldstændige helsætninger:
Han bukker, takker og går ud igen.
Om komma ved opremsning af helsætninger, se § 48.2.