§ 49. Komma eller ikke komma
(1) Hovedregel: fast slutkomma, valgfrit startkomma
Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog § 49.2.b og § 49.6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen (se dog § 47.5 ovenfor og § 49.3 nedenfor). Eksemplerne i det følgende viser kommateringen ved ledsætninger afhængigt af om man har valgt at sætte startkomma (venstre spalte), eller om man har valgt at udelade startkommaet (højre spalte).
Eksemplerne er opdelt i grupper. Gruppe (a) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte slutkomma, og kommateringen er derfor den samme uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej. Gruppe (b) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte startkomma, og kommateringen er derfor forskellig alt efter om man har valgt at sætte startkomma eller ej. Det samme gælder gruppe (c), der indeholder eksempler hvor der er mulighed for både at sætte slutkomma og startkomma, og gruppe (d), der indeholder eksempler med flere ledsætninger i samme helsætning.
(a) Eksempler der kun har mulighed for slutkomma
Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr.
Mens vi stod og så ud over Islands Brygge, fortalte min makker om sine sommerferieplaner.
At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn.
Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud.
Hvis nogen af beboerne har betalt for meget i acontovarme, får de pengene tilbage til den første.
Hvorfor hun er forsinket, ved vi ikke.
Hvilke oplysninger der er nødvendige, afhænger af det pågældende lands lovgivning.
Hvem der havde sat ild til bygningen, kunne politiet ikke finde ud af.
(b) Eksempler der kun har mulighed for startkomma
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Vi forventer, at det bliver regnvejr. | Vi forventer at det bliver regnvejr. |
| Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn, at svalerne flyver lavt. | Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn at svalerne flyver lavt. |
| Jeg gik, for at hun kunne være alene. | Jeg gik for at hun kunne være alene. |
| Du skal teste apparatet grundigt for at sikre dig, at det virker. | Du skal teste apparatet grundigt for at sikre dig at det virker. |
| Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene. | Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene. |
| Jeg gik, fordi hun havde bedt om at være alene. | Jeg gik fordi hun havde bedt om at være alene. |
| Det blæser, så (at) hele huset ryster. | Det blæser så (at) hele huset ryster. |
| Spis, så længe du er sulten. | Spis så længe du er sulten. |
| Det er længe siden, svalerne har fløjet så lavt. | Det er længe siden svalerne har fløjet så lavt. |
| Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt. | Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. |
| Pokkers også, at svalerne flyver så lavt! | Pokkers også at svalerne flyver så lavt! |
| Manden, der ville være en østers (filmtitel) | Manden der ville være en østers (filmtitel) |
| Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere, som har betalt for meget i acontovarme. | Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere som har betalt for meget i acontovarme. |
| Ske, hvad der vil. | Ske hvad der vil. |
| Godt, du kom. | Godt du kom. |
| Ring, hvis det bliver regnvejr. | Ring hvis det bliver regnvejr. |
| Tag bare et æble, eller hvad du vil have. | Tag bare et æble eller hvad du vil have. |
| Tro, hvad du vil. | Tro hvad du vil. |
| De fløj, som om der var optræk til regn. | De fløj som om der var optræk til regn. |
| Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med. | Han har ingen idé om hvor mange af dem der vil med. |
| Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. | Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet. |
(c) Eksempler der har mulighed for både slutkomma og startkomma
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Jeg lagde straks mærke til, at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. | Jeg lagde straks mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply. |
| Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes. | Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes. |
| Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter, hvor kontoret er lukket), skal porten låses. | Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses. |
| Den, der sover, synder ikke. | Den der sover, synder ikke. |
| For at sikre dig, at apparatet virker, skal du teste det grundigt. | For at sikre dig at apparatet virker, skal du teste det grundigt. |
| Det hold, som jeg arbejder på, starter kl. 23.30. | Det hold som jeg arbejder på, starter kl. 23.30. |
| Det hold, jeg arbejder på, starter kl. 23.30. | Det hold jeg arbejder på, starter kl. 23.30. |
| Vi havde hans bemærkninger om, at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne, da vi indbød ham til at deltage i debatten. | Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne da vi indbød ham til at deltage i debatten. |
| Vi gør alt, hvad vi kan, for at rette op på skaderne. | Vi gør alt hvad vi kan, for at rette op på skaderne. |
(d) Ledsætninger der er led i andre ledsætninger
Bemærk at der, hvis man vælger at sætte startkomma, skal sættes komma foran alle ledsætninger indenfor samme helsætning, altså også foran ledsætninger der er led i andre ledsætninger (se eksempler i venstre spalte nedenfor). Og bemærk tilsvarende at der, hvis man vælger ikke at sætte startkomma, først skal sættes slutkomma når ledsætningen er helt slut, dvs. at man ved ledsætninger der er led i andre ledsætninger, først skal sætte komma (eller et andet sluttegn) efter den sidste af ledsætningerne (se eksempler i højre spalte nedenfor):
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt. | Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt. |
| Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen. | Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen. |
| At det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. | At det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring. |
| Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, når han ikke får sin vilje. | Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med når han ikke får sin vilje. |
Ledsætninger kan dog godt stå ved siden af hinanden uden at den sidste ledsætning er led i den første, og i så fald sættes slutkommaet regelret dér hvor den første ledsætning slutter, fx
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. | Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen. |
| Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. | Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse. |
Se også § 49.2 om komma mellem sideordnede ledsætninger og § 50.6 om startkommaets placering ved ledsætninger med hv-ord, som om og fordi.
(2) Mellem sideordnede ledsætninger
(a) Der sættes komma mellem sideordnede ledsætninger
At flyet landede planmæssigt, og at hun nåede rettidigt frem til mødet, var simpelthen et lykketræf.
Hvis publikum svigter, eller hvis der igen kommer prisforhøjelser, får vi underskud.
Når alle melder sig, og når ingen svigter, skal det nok gå.
Når stormen suser, når regnen styrter ned, og når tordenen brager, er det nu rart at have tag over hovedet.
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. | Han sagde at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse. |
| Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. | Planten trives bedst hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge. |
| Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om. | Det er et emne som mange kender til, men som kun få vil tale om. |
(b) Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan dog valgfrit udelades når ledsætningerne har fælles indledningsord, dvs. når underordningskonjunktionen er udeladt i den anden (eller en senere) ledsætning. Denne valgfrihed gælder uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge. | Planten trives bedst hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge. |
| Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser. | Vi får underskud hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser. |
| Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå. | Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå. |
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan også udelades når indledningsordet (at eller som) mangler i både den første og den anden ledsætning:
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser. | Jeg tror Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser. |
| Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om. | Det er et emne mange kender til(,) men kun få vil tale om. |
(3) Fast startkomma ved selvstændige ledsætninger
Der sættes altid startkomma ved selvstændige ledsætninger, herunder parentetiske relativsætninger, fx
Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma. Se nærmere i § 47.5, der også giver flere eksempler på ledsætninger med fast startkomma.
(4) Ikke komma mellem konjunktion og ledsætning
Der sættes ikke komma mellem konjunktioner som og, men, eller, for, thi, så, at, til og en efterfølgende ledsætning:
Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej.
Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.
Vi må gemme resten, til hvis vi virkelig kommer i knibe.
Kommaet mellem konjunktion og ledsætning udelades uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Han har lovet, at når han kommer til byen, så vil han besøge os. | Han har lovet at når han kommer til byen, så vil han besøge os. |
| Jeg forstår, at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. | Jeg forstår at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage. |
Se også § 50.2 om startkommaets placering ved forbindelser med som og end.
(5) Valgfrit startkomma i sætningsknude
I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (se eksempler i venstre spalte). Men hvis man ellers ikke sætter startkomma ved ledsætninger, skal der heller ikke sættes startkomma ved sætningsknuder (se eksempler i højre spalte).
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Det ved han(,) at vi gør. (Men: Han ved, at vi gør det). | Det ved han at vi gør. |
| Det tror jeg(,) at han ved(,) at vi gør. (Men: Jeg tror, at han ved, at vi gør det). | Det tror jeg at han ved at vi gør. |
| Det synes Anders selv(,) er ret smart. | Det synes Anders selv er ret smart. |
| De sko synes jeg(,) er ret flotte. | De sko synes jeg er ret flotte. |
| Hvem synes I(,) vi skal invitere? | Hvem synes I vi skal invitere? |
| At det er upraktisk, mente jeg(,) vi allerede var blevet enige om. | At det er upraktisk, mente jeg vi allerede var blevet enige om. |
| Her er der vist ikke mange(,) der bryder sig om at bo, når først vinteren sætter ind. | Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind. |
| I har slet ikke fortalt, hvem I synes(,) vi skal invitere. | I har slet ikke fortalt hvem I synes vi skal invitere. |
| Vi har truffet en afgørelse, (som) jeg ikke venter(,) han bliver glad for. | Vi har truffet en afgørelse (som) jeg ikke venter han bliver glad for. |
| Bogen har nogle mangler, (som) man må håbe(,) er rettet i kommende udgaver. | Bogen har nogle mangler (som) man må håbe er rettet i kommende udgaver. |
(6) Valgfrit komma ved ufuldstændige ledsætninger o.l.
(a) Efter ufuldstændige ledsætninger o.l.
Efter ufuldstændige ledsætninger hvor verbalet er udeladt, og efter faste udtryk der kan opfattes som ledsætninger (eller ufuldstændige ledsætninger), kan der valgfrit sættes slutkomma, fx
Hvis hun får lov, kommer hun. Hvis ikke(,) ved vi nu grunden.
Skønt syg og nervesvækket(,) deltog han i mødet.
Hvornår(,) kan ingen få opklaret.
For så vidt angår § 22(,) har jeg ingen indvendinger.
Som tidligere nævnt(,) var situationen kritisk.
Han interesserede sig kun for skader forårsaget af gammastråling(,) og afviste helt at beskæftige sig med andet.
Det anbefales dog at være tilbageholdende med at sætte komma i sådanne tilfælde.
(b) Foran ufuldstændige ledsætninger o.l.
Foran ufuldstændige ledsætninger og visse faste ledsætningslignende udtryk sættes der normalt ikke startkomma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma ved ledsætninger:
| Startkomma valgt til | Startkomma valgt fra |
|---|---|
| Vi aftalte, at han skulle gå til højre og jeg til venstre. | Vi aftalte at han skulle gå til højre og jeg til venstre. |
| Man siger jo, at tiderne ændres og vi med dem. | Man siger jo at tiderne ændres og vi med dem. |
| Der er ingen, der er mere ked af det end Ole. | Der er ingen der er mere ked af det end Ole. |
| Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange. | Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange. |
| Jeg har lige så god kondi som du. | Jeg har lige så god kondi som du. |
| Ordlyden er som følger. | Ordlyden er som følger. |
Sådanne udtryk kan undertiden stå med en vis selvstændighed og kan af den grund afgrænses med komma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma (jf. § 47).
§ 50. Startkommaets placering
Som det er fremgået af eksemplerne i § 49, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje sammen med ledsætningen at startkommaet i stedet skal eller kan placeres foran dette led og altså ikke kommer til at stå lige foran ledsætningen. Startkommaet kan således komme til at stå (1) foran en præposition, (2) foran en af sammenligningskonjunktionerne som og end eller (3) foran et adverbial, herunder specielt (4) foran et tidsadverbial der efterfølges af en tidsledsætning med udeladt konjunktion.
Bemærk at reglerne her i § 50 om kommaets placering kun er relevante hvis man har valgt generelt at sætte startkomma foran ledsætninger. Hvis man har valgt at undlade at sætte startkomma, sættes der som hovedregel slet ikke komma ved de problematiske forbindelser med præpositioner, konjunktioner og adverbialer (jf. dog § 51 om muligheden for at sætte et komma for at tydeliggøre meningen eller undgå misforståelse).
(1) Foran præposition
Når en præposition eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som præposition, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes kommaet foran præpositionen:
Han blev meget ivrig, efter at du var gået. (Men: Han blev meget ivrig efter, at du skulle gå).
Kortet åbnes, ved at man afriver randen. (Men: Han er ikke tryg ved, at de beholder hans pas).
Man kan få rabat, mod at man betaler forud. (Men: De har ingenting imod, at man betaler forud).
De trængte ind, uden at nogen mærkede det.
Du kan sidde her, forudsat at du ikke blander dig.
Vi har ingen kommentarer, udover hvad der fremgår af brevet.
Vi vil gerne se dig, i anledning af at vores datter skal døbes.
Vi kommer kl. 12 eller 13, afhængigt af om vi når færgen eller ej.
Der sættes således heller ikke startkomma mellem præposition og konjunktion i tilfælde som de følgende, hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:
Uanset hvad der sker, skal vi være klar kl. 4.
Efter at du var gået, blev han meget ivrig.
I betragtning af at han var så træt, gik det meget godt.
Foran som og end
Der sættes ikke komma mellem sammenligningskonjunktionerne som og end og en umiddelbart efterfølgende ledsætning, men startkommaet sættes i stedet foran sammenligningskonjunktionen:
Det er nu ikke nær så sjovt, som da Lassen var leder.
Man hører snart aldrig andet, end at tiderne er dårlige.
Det er ikke andet, end hvad man kunne vente.
I tilfælde hvor ledsætningen ikke følger umiddelbart efter sammenligningskonjunktionen, sættes kommaet foran ledsætningen:
Det er nu ikke nær så sjovt som dengang, da Lassen var leder.
Man hører snart aldrig andet end den klagesang, at tiderne er dårlige.
Har vi ikke andre kartofler end dem, der ligger i køleskabet?
Vores nye hus er ikke nær så stort som det, vi boede i før.
(3) Foran adverbial
Når et adverbial eller et ord eller en ordforbindelse der bruges som adverbial, hører nøje sammen med en efterfølgende ledsætning, sættes startkommaet foran adverbialet:
Han hvilede sig, lidt inden gæsterne kom. (Men med anden betydning: Han hvilede sig lidt, inden gæsterne kom).
Jeg ringede, lige mens de holdt møde. (Men: Jeg ringer lige, mens de holder møde).
Bøgerne blev nedsat, en måned efter at vi havde betalt fuld pris for dem.
Hun kom, netop som jeg stod og trak uret op.
Han græder, næsten hver gang man kritiserer ham. (Men med anden betydning: Han græder næsten, hver gang man kritiserer ham).
Toget standsede, et øjeblik før det nåede Roskilde. (Men med anden betydning: Toget standsede et øjeblik, før det nåede Roskilde).
Man bør tale tydeligt, således at der ikke opstår tvivl. (Men: Man bør tale således, at der ikke opstår tvivl).
Vi fordrev tiden, så godt (som) vi nu kunne.
Denne funktion kan tilsluttes, indtil 30 minutter efter at tændingen er afbrudt.
Du må komme, lige meget hvad der sker.
Vi har frist til 1. august, dvs. at der er masser af tid.
Nu og da går de helt amok, især når de ikke kan finde deres nøgler.
Vi får sandsynligvis regn, bl.a. fordi svalerne flyver så lavt.
Vi hepper altid på vores kammerater, vel vidende at de aldrig har vundet en kamp før.
Der sættes således heller ikke startkomma mellem adverbial og ledsætning i tilfælde som de følgende, hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:
Netop som jeg stod og trak uret op, kom hun.
Næsten hver gang man kritiserer ham, begynder han at græde.
Indtil 30 minutter efter at tændingen er afbrudt, kan funktionen tilsluttes.
Især når de får hård kritik, har de svært ved at styre sig.
(4) Ved tidsadverbial + ledsætning med udeladt tidskonjunktion
Ved tidsledsætninger indledt med konjunktioner og konjunktionaler som da, når, mens, hvor sættes startkommaet umiddelbart foran ledsætningen:
Jeg traf ham engang, da jeg var på Mallorca.
Vi har aftalt at mødes en aften, når fjernsynet virker igen.
Der er aldrig noget i vejen de dage, hvor vi besøger ham.
Jeg har jo meget bedre tid nu, hvor jeg er gået på pension.
Men hvis konjunktionen eller konjunktionalet er udeladt, kan kommaet valgfrit sættes enten lige før ledsætningen (dvs. dér hvor da mv. kunne have stået) eller foran det forudgående adverbial:
Jeg traf ham engang, jeg var på Mallorca el. Jeg traf ham, engang jeg var på Mallorca.
Vi har aftalt at mødes en aften, fjernsynet virker igen el. Vi har aftalt at mødes, en aften fjernsynet virker igen
Der er aldrig noget i vejen de dage, vi besøger ham el. Der er aldrig noget i vejen, de dage vi besøger ham
Er der stor forskel på sidst, det skete, og så nu? el. Er der stor forskel på, sidst det skete, og så nu?
Det er således også valgfrit om man vil sætte startkomma lige før ledsætningen eller udelade det i tilfælde som de følgende hvor ledsætningen står forrest i helsætningen:
En morgen, vi havde sovet længe, var ilden gået ud el. En morgen vi havde sovet længe, var ilden gået ud.
De dage, vi besøger ham, er der aldrig noget i vejen el. De dage vi besøger ham, er der aldrig noget i vejen.
Nu, du er derhenne, kan du så ikke tage en kop med til mig? el. Nu du er derhenne, kan du så ikke tage en kop med til mig?
Nu, du siger det el. Nu du siger det.
(5) Ved stedsadverbial + ledsætning indledt med hvor
Ved stedsledsætninger indledt med hvor sættes startkommaet umiddelbart foran ledsætningen:
Sæt kommaet dér, hvor ledsætningen begynder.
Du skal dreje til højre henne ved rådhuset, hvor vejen deler sig.
Hun er født og opvokset helt derude, hvor kragerne vender.
Her, hvor vi står, lå den gamle Østerport.
Foran hv-ord mv.
Ledsætninger med hv-ord
Bemærk at ledsætninger med et hv-ord (hvem, hvad, hvilken osv.) og et eventuelt efterfølgende der begynder med hv-ordet eller den præpositionsforbindelse der rummer hv-ordet, og at startkommaet således skal stå foran hv-leddet:
Jeg ved ikke, hvem der var med.
Forstår De, hvad vi skal gøre nu?
Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med.
Du ved sikkert, hvilke knapper man skal trykke på.
Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.
Eleverne skal selv finde frem til, hvad der er fælles for de læste tekster.
Der er ingen, der har fortalt, på hvilken måde det skal klares.
Man har foretaget en undersøgelse af, fra hvilke lande der kommer flest turister.
Hvilke oplysninger der er nødvendige, afhænger af, hvad du ansøger om.
Når sådanne ledsætninger står forrest, sættes der slutkomma der hvor ledsætningerne slutter (som ved andre ledsætninger):
Hvilke oplysninger der er nødvendige, afhænger af flere forhold i ansøgningsprocessen.
Hvilke elever der ville bestå køreprøven, kunne vi ikke helt forudse.
Hvem der havde sat ild til bygningen, kunne politiet ikke finde ud af.
Ledsætninger med som om og fordi
Bemærk tilsvarende at startkommaet sættes foran – og ikke efter – konjunktioner som som om og fordi:
Han lod, som om han ikke så os.
Kampen blev aflyst, fordi den ene linjedommer ikke nåede frem.
Se også § 50.1 om startkommaets placering ved forbindelser som efter at, i anledning af at, end at og således at.
§ 51. Tydeliggørelse
Man kan eventuelt sætte et komma hvis man derved kan tydeliggøre meningen eller undgå mulighed for misforståelse, fx
De besluttede(,) straks at hæve prisen.
Tag og køb ti tulipaner(,) og en dusk persille til sovsen.
Han hvilede sig(,) lidt inden aftenens forestilling.
Han hvilede sig lidt(,) inden aftenens forestilling.
I almindelighed må der dog advares imod at man lader meningen af det skrevne være afhængig af et komma. Det sikreste er altid at omskrive sætningen så den bliver entydig:
De besluttede sig til straks at hæve prisen.
Lidt inden aftenens forestilling hvilede han sig.
Inden aftenens forestilling hvilede han sig lidt.
§ 52. Kolon
(1) Foran ordret gengivelse
Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.:
Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.«
Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!«
Et gammelt ordsprog lyder: Æblet falder ikke langt fra stammen.
(2) Foran forklaringer o.l.
Kolon bruges foran en forklaring, eksemplificering eller specificering af et foregående ord eller udtryk:
P.G. Holm taler om følgende emne: krisen i dansk landbrug.
Nedenstående elever fra afgangsklassen skal til sygeeksamen umiddelbart efter sommerferien: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
Der kan kun være én forklaring: Kassen er tom!
Næste mødedag: torsdag den 10. november
Adresse: Vester Voldgade 115
Dirigent: Rafael Kubelik
Han spurgte om vej til Tivoli: Han er nok ikke her fra byen.
Sagen forholder sig således: Huset er for dyrt. Vi har ikke råd til at bo i det.
(3) I betydningen ’nemlig’
Der kan sættes kolon eller komma hvor tegnet kan siges at have betydningen ’nemlig’:
P.G. Holm taler om et interessant emne: krisen i dansk landbrug.
P.G. Holm taler om et interessant emne, krisen i dansk landbrug.
Der mangler endnu fire elever: Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
Der mangler endnu fire elever, Mikkel, Freja, Lucas, Ida.
Vi kan godt vente til næste mødedag: fredag den 11. oktober.
Vi kan godt vente til næste mødedag, fredag den 11. oktober.
Han havde udtænkt en dristig plan: at gå på ski over indlandsisen.
Han havde udtænkt en dristig plan, at gå på ski over indlandsisen.
(4) Komma i stedet for kolon
Foran ord og udtryk som nemlig og fx/f.eks.
Når en forklaring, eksemplificering eller specificering er tilknyttet ved hjælp af ord som nemlig, fx/f.eks., dvs., sættes der ikke kolon, men komma:
P.G. Holm talte om et interessant emne, nemlig krisen i dansk landbrug.
Jeg har boet i flere jyske byer, f.eks. Randers, Hobro, Nibe og Skive.
Bogen indeholder bidrag skrevet på de centralskandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk.
(b) Ved indskudte forklaringer o.l.
Det der står efter kolon, skal have en vis selvstændighed og i reglen afslutte sætningen. Der kan således ikke bruges kolon ved indskudte forklaringer, eksemplificeringer eller specificeringer; her sættes i stedet kommaer (jf. § 47):
Et interessant emne, krisen i dansk landbrug, blev behandlet af P.G. Holm.
(Men: P.G. Holm behandlede et interessant emne: krisen i dansk landbrug; jf. § 52.3).
I går blev et stort problem, ombygningen af biblioteket, drøftet af forskellige brugergrupper.
(Men: I går drøftede forskellige brugergrupper et stort problem: ombygningen af biblioteket; jf. § 52.3).
(5) Mellem forfatter og værk
Kolon kan bruges mellem forfatter- eller kunstnernavn og navn på en bog, et kunstværk e.l.:
Hans Kirk: Fiskerne
Søren Ulrik Thomsen: Rystet spejl. Gyldendal. København(,) 2011. 55 s.
Carl Nielsen: Strygekvartet i g-mol, opus 13
Arne Jacobsen: Enfamiliehuse ved Klampenborg
Otto Bache: De sammensvorne rider fra Finderup Lade
Kulturministeriet: Udredning om fremtidens museumslandskab.
Om brugen af store og små bogstaver efter kolon, se § 11.3.
§ 53. Spørgsmålstegn
(1) Efter spørgsmål
Man bruger spørgsmålstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som spørgsmål:
Sover du?
Er det i morgen han rejser? Og hvor længe bliver han så i USA?
Vil du have kaffe? Eller øl?
Mon hun nu mener det alvorligt?
»Hvor bor du?« spurgte jeg.
Hvad skal vi gøre?
De har allerede spist?
Med eller uden sennep og ketchup?
Nye prisstigninger på vej?
Allerede?
Hvorfor?
Spørgsmålstegnet bruges kun ved direkte spørgsmål:
Spurgte du hvor han boede?
Ved I hvem han er?
Der skal således ikke spørgsmålstegn i fx
Jeg spurgte hvor han boede.
Vi ved ikke hvem han er.
(2) Efter udråbsspørgsmål
Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes spørgsmålstegn eller udråbstegn:
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!
Er du rigtig klog?
Er du rigtig klog!
(3) Flere spørgsmål – fælles tegn
Er flere spørgende ord eller sætninger indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles spørgsmålstegn:
Er det i morgen han rejser, eller er det først i overmorgen?
Kaffe eller te?
§ 54. Udråbstegn
(1) Efter udråb, ordrer o.l.
Man kan bruge udråbstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer, opfordringer, ønsker, udtryk for forundring o.l.:
Hallo!
Hænderne op!
God weekend!
På gensyn!
Stik mig lige skruetrækkeren!
»Løb alt hvad I kan!« hviskede helten.
Bare det var mig!
At I gider!
Den formodede puma viste sig at være en bortløbet huskat!
Valg til januar!
Dansk fodboldsejr på Wembley!
Gider I lige dæmpe jer lidt!
(2) I tiltale
Udråbstegn kan bruges i tiltale, bl.a. i indledningen til breve:
Mine damer og herrer! el. Mine damer og herrer
Kære far og mor! el. Kære far og mor
Hej Camilla! el. Hej Camilla
(3) Efter udråbsspørgsmål
Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes udråbstegn eller spørgsmålstegn:
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
Er du rigtig klog!
Er du rigtig klog?
(4) Flere udråb – fælles tegn
Er flere udråb, ordrer osv. indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles tegn:
Ti stille, og bestil noget mere!
God weekend og på gensyn!
§ 55. Tankestreg
Tankestreg har form som en vandret streg (typisk længere end en bindestreg) og skrives med afstand (spatium) til de omgivende ord. (Om tankestreg brugt som bindestreg, se § 57.9).
(1) Mellem helsætninger
Tankestreg kan bruges mellem helsætninger for at betegne et indholdsmæssigt skift:
Svigerfar var i dårligt humør. Det var derfor jeg helst ikke ville diskutere politik. – I næste uge rejser vi så på ferie, og det glæder vi os meget til.
Her svarer tankestregen til nyt afsnit eller underafsnit.
(2) Dramatisk effekt
Tankestreg kan med en vis dramatisk effekt vise at det efterfølgende er noget uventet eller overraskende:
Han havde længe udfordret skæbnen – og til sidst lykkedes det ham da også at brække en ankel.
Pludselig – et råb og lyden af splintret glas.
Endelig fandt jeg mine briller; de lå – i køleskabet.
(3) Ved indskud og tilføjelser
Tankestreg kan ligesom komma (§ 47) og parentes (§ 56) sættes omkring et indskud eller foran en tilføjelse, især af selvstændig karakter:
Hvis de siger ja – og det håber jeg de gør! – kan vi komme i gang med sagen allerede i januar.
De stigende overskud – der i øvrigt forventes fastholdt næste år – er en af årsagerne til kursstigningen.
Luftforureningen vil blive en alvorlig trussel mod egnens dyre- og planteliv – sådan som biologerne for længst har påpeget.
Ved indskud og tilføjelser kan tankestregen erstatte punktummer, semikoloner og kommaer:
Thomas var fraværende – han var forkølet – og derfor blev mødet aflyst (Jf. Thomas var fraværende; han var forkølet. Og derfor blev mødet aflyst).
Vi kan ikke godkende denne undskyldning – som vi i øvrigt har hørt mange gange før. (Jf. Vi kan ikke godkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før) .
§ 56. Parentes
(1) Omkring tilføjelser, forklaringer o.l.
Parentes omkring ord, orddele eller sætninger kan bruges til at betegne tilføjelse, nærmere forklaring, specifikation eller alternativ mulighed:
Arresø (i Nordsjælland) er Danmarks største sø.
Træet er angrebet af blåsplint (en svampeart).
I pausen kan der købes drikkevarer (øl, vand, kaffe).
Bogen fås til reduceret pris (85 kr.).
Bogen fås til reduceret pris (85 kr. (før: 150 kr.)).
Virksomheden ophørte ved udbruddet af 2. verdenskrig (1939).
Rejsende med hund(e).
Ordet »hilsen« hedder i pluralis »hils(e)ner«.
Undervisning i (amerikansk) engelsk tilbydes.
Der betales pant for (genbrugs)flasker.
(2) Omkring indskud og kommentarer
Parentes kan angive den skrivendes indskud og kommentarer:
Mødet er (heldigvis!) blevet udsat.
Først da onkel Åge havde holdt sin tale (du ved hvor lange de er), kunne vi gå i gang med desserten.
Skiltet leveres med beskyttende folie, der skal fjernes inden montering (se i øvrigt monteringsvejledningen).
(3) Parentes og andre tegn
(a) Punktum, semikolon og komma
Punktum, semikolon og komma sættes altid efter parentesen, og der sættes ikke semikolon eller komma foran parentesen:
Der var mange der var interesserede. (Således markerede oppositionen straks en vis interesse. Og journalisterne var naturligvis også på pletten).
Der var mange der var interesserede. (Det vender jeg tilbage til).
Thomas var fraværende (da han var forkølet); men vi gennemførte mødet uden ham.
Stævnet begynder kl. 10 (præcis).
Denne bygning (som blev opført i 1911) var oprindelig et pakhus.
Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses.
Opremsningskomma (jf. § 46) sættes dog foran parentesen i eksempler som Der undervises i tysk, (britisk) engelsk og fransk.
(b) Spørgsmålstegn og udråbstegn
Spørgsmålstegn og udråbstegn sættes efter parentesen hvis de hører til helheden:
Har du nogensinde været ved Arresø (i Nordsjælland)?
Husk nu for en gangs skyld din søsters fødselsdag (25. januar)!
Hvis spørgsmålstegn og udråbstegn hører til parentesens indhold, sættes de inde i parentesen:
Denne gang blev årsberetningen færdig til tiden (bravo!).
Foran huset står der en stor eg (bøg?).
(4) Orddeling
Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med parentes deles der før begyndelsesparentes og efter slutparentes, fx
betingelses-
(led)sætning
hils(e)-
ner
(genbrugs)-
flasker.
§ 57. Bindestreg
Bindestreg har form som en vandret streg (typisk kortere end en tankestreg) og skrives uden afstand (spatium) til de omgivende orddele (se dog § 57.2 og § 57.7.a).
(1) Ved orddeling
Bindestreg bruges ved deling af ord ved linjeskift (se § 15-17).
(2) I stedet for fælles orddel
Bindestreg bruges for at vise at to eller flere sammensatte eller afledte ord har en fælles del som kun bliver nævnt én gang:
søn- og helligdage
øre-, næse- og halssygdomme
haveborde og -stole
uddannelses- og forskningsprojekter
im- og eksport
over- eller underskud
såvel hjerte- som lungesygdomme
de seks- til syvårige
A- og B-skat
8.-, 9.- og 10.-klasserne.
(3) Forkortelser
(a) Sammensætninger
Der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser:
Sammensætninger med forkortelser som kan udtales som egentlige ord, og som er skrevet med små bogstaver og evt. stort begyndelsesbogstav, kan dog valgfrit skrives med eller uden bindestreg:
aids-ramt el. aidsramt
ufo-beretning el. ufoberetning
sosu-assistent el. sosuassistent
pin-kode el. pinkode
Koda-afgift el. Kodaafgift (men: KODA-afgift)
Nato-øvelse el. Natoøvelse (men: NATO-øvelse).
Uden bindestreg skrives iland, uland og ubåd.
(b) Afledninger
I afledninger med tungere suffikser sættes der bindestreg mellem forkortelsen og suffikset:
Om brug af apostrof foran suffikser, se § 6.1.
Om brug af store og små bogstaver i initialforkortelser, se § 14.2 og § 14.3.
(4) Taltegn, symboler, lyde mv.
Der bruges bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler:
1900-tallet, 1600-talshuse, 50-øre, 5-kantet, 6-cylindret, 25-årsnål, 7-trinsskalaen, 50-kroneseddel, 50-kr.-seddel, 100-meterløber, 100-m-løber, 20-%-rabat el. 20-%’s-rabat, 80’er-mode (med bogstaver: nittenhundredtallet el. nittenhundredetallet, sekstenhundredtalshuse el. sekstenhundredetalshuse, halvtredsøre, femkantet, sekscylindret, femogtyveårsnål, syvtrinsskalaen, halvtredskroneseddel, halvtreds-kr.-seddel, hundredmeterløber, tyveprocentrabat, tyveprocentsrabat, firsermode).
18-årsfødselsdag, 2-litersflaske, 200-kilometersgrænse, 200-km’s-grænse, 10-kronersfrimærke (el. 18-års fødselsdag, 2-liters flaske, 200-kilometers grænse (el. 200-km’s grænse), 10-kroners frimærke (el. 10-kr.s frimærke), jf. § 19.4).
1.-pladsen, 2.-gradsligning, 3.-behandling, Chr. X-statue (med bogstaver: førstepladsen, andengradsligning, tredjebehandling, Chr. den Tiende-statue).
§-nummer, §-nr., §-nummerændring, §-nr.-ændring, %-sats (med bogstaver: paragrafnummer, paragraf-nr., paragrafnummerændring, paragraf-nr.-ændring, procentsats).
Der bruges ligeledes bindestreg i sammensætninger (og afledninger med tungere suffikser) hvis ene led indeholder bogstaver der udtales som bogstavnavne:
Det samme gælder ved navne på toner og tonearter:
Om brug af store og små bogstaver i toner mv., se § 14.5.
Ordene iland, uland og ubåd skrives uden bindestreg.
(5) Sammensætninger med sidestillede led
Bindestreg bruges i sammensætninger hvis dele er betydningsmæssigt sidestillede:
Lolland-Falster
marxismen-leninismen
teknisk-merkantil sprogbrug
det rød-hvide flag
offentlig-privat samarbejde
de klippe-klistrende børn
dansk-norsk-svensk samarbejde
køkken-alrum.
Når sådanne sammensætninger står som førsteled i en sammensætning eller i afledninger med suffikser som fx ‑mæssig og ‑agtig, sættes endnu en bindestreg, fx
øre-næse-hals-læge
årsag-virknings-forhold
skole-hjem-samtale
olie-eddike-dressing
mave-tarm-kanalen
win-win-situation
seks-syv-tiden
læse-stave-træning
læse-stave-mæssigt
had-kærligheds-agtig.
Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at afgøre om delene i en sammensætning først og fremmest skal opfattes som sidestillede (svarende til en formulering med både … og) eller som alternativer (svarende til en formulering med enten … eller). I sådanne tilfælde kan man bruge bindestreg eller skråstreg (jf. § 60) afhængigt af om man lægger hovedvægten på den ene eller den anden betydning:
køle-varme-taske el. køle-/varmetaske.
(6) Oprindelig fremmede ordforbindelser
Bindestreg bruges i nogle få ordforbindelser af fremmed oprindelse:
Når sådanne ordforbindelser sættes sammen med andre ord, sættes der endnu en bindestreg, fx
(7) Gruppesammensætninger og -afledninger
(a) Gruppesammensætninger
I sammensætninger hvis første eller sidste led er skrevet i mere end ét ord, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:
væg til væg-tæppe
slå om-nederdel
laissez faire-pædagogik
science fiction-roman
Teknik og Miljø-rådmand (dvs. en rådmand i en afdeling med navnet Teknik og Miljø)
joint venture-aftale
to do-liste
tjek ind-skranke
tro og love-erklæring
a la carte-ret
de facto-anerkendelse
finans-joint venture
kalkun-cordon bleu
ovn-pommes frites
§ 77-eftersyn
formel 1-racer
top 10-liste
type 2-diabetes.
Der kan dog desuden sættes bindestreg mellem ordene i sammensætningens første led: væg-til-væg-tæppe, slå-om-nederdel mv. Det gælder først og fremmest i længere og/eller mere lejlighedsvise sammensætninger:
det-vil-jeg-ikke-finde-mig-i-attitude
det-var-jo-det-jeg-sagde-kommentar
bagt-i-dag-sortiment
bilen-ud-af-byen-folk
face-to-face-interview
nej-tak-svar.
I sammensætninger med et flerleddet proprium som førsteled sættes der dog kun bindestreg mellem de to overordnede sammensætningsled:
Max Planck-Instituttet
Carl Nielsen-symfoni
Vestre Landsrets-dom
Johann Sebastian Bach-biografi
Johannes V. Jensen-påvirket
Gorm den Gamle-historie
New York-rejse.
Og i sammensætninger med fælles orddel sættes kun den bindestreg der markerer den fælles del:
mund- og klovsygebekæmpelsen
søn- og helligdagsbetaling
social- og sundhedsassistentuddannelsen.
I sammensætninger hvis første led består af en særskrevet forbindelse af adjektiv + substantiv, sættes der som hovedregel bindestreg mellem sammensætningsdelene:
flydende krystal-skærm
fuldt stop-skilt
røde hunde-virus
big bang-teori
happy end-film
joint venture-aftale.
Enkelte (især ældre) sammensætninger af denne type skrives dog normalt uden bindestreg, fx
hvid slavehandel
kinesisk æskesystem
rådgivende ingeniørfirma.
Sammensætninger med halv + et talord som førsteled skrives i ét ord, fx halvtitiden (men: Klokken er halv ti). Gadenavne skrives uden bindestreg før det sidste ord, fx Peter Bangs Vej (jf. § 12.10.c). Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.
(b) Gruppeafledninger
I afledninger med visse suffikser hvis første led er skrevet i mere end ét ord, sættes der bindestreg foran suffikset:
Peter Pan-agtig
joint venture-mæssig (el. joint-venture-mæssig, jf. § 57.7.a)
ked af det-hed (el. ked-af-det-hed, jf. § 57.7.a).
(8) Usædvanlige sammensætninger
Sammensætninger med usædvanlige eller svært læselige ord- og bogstavsammenstød kan for tydelighedens skyld skrives med bindestreg:
lønningsbogholderi-oplysninger
termoluminescens-dosimeter
lokal-lister
bratsch-streng
stress-symptomer
gløgg-gilde
ikke-sammenlignelig
nå-siger
iPhone-applikation
serve-es
tøhø-humor
Magritte-udstilling
Almindingen-vandring.
(9) I betydningen ’fra … til’
Bindestreg kan bruges til at betegne betydningen ’fra … til’ eller ’mellem … og’ i udtryk som
en returbillet København-Århus
åbent mandag-fredag 9-16
200-300 deltagere
Gedser-Rostock-færgen
seks-syv-tiden.
Mellem særlig lange ord og talangivelser kan der bruges tankestreg (jf. § 55) i stedet for bindestreg:
juleaften – helligtrekongersdag
24. december 1994 – 6. januar 1995.
Se også § 60.4.
§ 58. Anførselstegn
Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er bl.a. følgende anførselstegn: »…«, ”…”, ›…‹, ’…’ (se § 58.4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte (jf. dog § 58.4), om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.
Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).
(1) Ved replikker og citater
Anførselstegn kan bruges til at markere replikker og citater:
»Altså,« sagde lagerforvalteren, »fandt du den, eller stjal du den?«
Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.
Hvorfor sagde du »straks« når du mener »om en times tid«?
Jeg er så træt af hans energiske »god morgen!«
I dag bruger man normalt kun »selvom«, også i de tilfælde hvor man tidligere brugte »skønt«.
Brug jokertegnene »*« og »?« ved søgning på dele af ord og ordforbindelser.
Om brugen af andre tegn (punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn) i forbindelse med anførselstegn, se § 59.4.
(2) Ved forbehold
Ved hjælp af anførselstegn kan man tage forbehold overfor brugen af ord eller sætninger:
»Salonen« viste sig at være en lille stue med kun ét vindue.
Han har nu »studeret« i 11 år.
Viske«læder« er rent faktisk lavet af gummi.
I forbindelse med ordet såkaldt bruges der i reglen ikke anførselstegn:
Hans såkaldte studier har nu varet i 11 år. (Men: Hans »studier« har nu varet i 11 år).
(3) Ved bogtitler o.l.
Anførselstegn kan bruges til at markere titler på bøger, skuespil, digte mv., eller navne på institutioner, bygninger mv., især når man derved kan undgå forveksling med navne på personer, ting eller steder, eller når man med anførselstegnene kan afgrænse lange titler:
Harald Herdals bog »Løg« udkom i 1935.
»Sprog i Norden« (navn på tidsskrift) har eksisteret siden 1970.
Murakamis »Norwegian wood« gjorde et stort indtryk på hende.
I »Højt fra træets grønne top« skildres en borgerlig families juleaften.
Hun er vendt tilbage til »Danmark« (navn på firma).
»Stærekassen« er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.
Om brug af store og små bogstaver ved navne på bøger mv., se § 12.9.
(4) Ved citat i citat
Enkelte (ufordoblede) anførselstegn kan bruges ved ord der står i en større sammenhæng som selv er omgivet af anførselstegn:
»Hvem har egentlig skrevet ’Højt fra træets grønne top’?« spurgte han.
(5) Orddeling
Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, fx
limfjords-
»kaviar«
»pels«-
frakke.
§ 59. Replikgengivelse
(1) Repliktegn
Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn:
– Er du kommet noget til? spurgte betjenten.
»Er du kommet noget til?« spurgte betjenten.
Er du kommet noget til? spurgte betjenten.
(2) Tegnsætning mellem replik og anførende udtryk (inkvit)
Der sættes kolon efter det anførende udtryk (inkvit) når det står forrest:
Betjenten spurgte: »Er du kommet noget til?«
Der bruges derimod ikke kolon når det anførende udtryk står inde i replikken (eller til slut):
– Nej, svarede han, det tror jeg ikke.
Hvis replikken efter det anførende udtryk er en selvstændig sætning eller et selvstændigt udtryk, sættes der punktum mellem det anførende udtryk og den følgende replik:
»Vi må hellere ringe efter en ambulance,« sagde betjenten. »Man ved aldrig.«
I andre tilfælde sættes der komma:
»Det er altid det sikreste,« sagde betjenten, »at ringe efter en ambulance.«
Replikken foran det anførende udtryk afgrænses fra det anførende udtryk med spørgsmålstegn, udråbstegn eller komma:
– Hvorfor? spurgte jeg.
»Pas på!« råbte hun.
Jeg er træt, sagde han.
Som det fremgår af eksemplerne, gælder reglerne for tegnsætning mellem replik og anførende udtryk uanset om replikken er markeret med replikstreger eller anførselstegn eller ikke er markeret med særlige repliktegn.
(3) Replikker med replikstreger
Replikstreger har samme form som tankestreger (§ 55). Replikstreg sættes især hvor en replik begynder på en ny linje, men kan også sættes foran en replik der genoptages umiddelbart efter det anførende udtryk (inkvit). I øvrigt er der ingen helt fast praksis:
– Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. – Man ved aldrig.
Betjenten spurgte: Er du kommet noget til?
– Nej, svarede hun.
– Hvad skete der?
– Jeg væltede bare med min cykel.
– Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. Man ved aldrig.
– Jamen det er ikke nødvendigt, indvendte hun, at gøre så meget ud af det.
Betjenten: Jeg synes nu alligevel!
(4) Replikker med anførselstegn
Når man bruger anførselstegn, sættes de ved replikkens begyndelse og slutning. Det anførende udtryk (inkvit) står således udenfor anførselstegnene:
»Det var sørens!« udbrød snedkersvenden.
Nedenstående eksempel viser replikgengivelse med anførselstegn:
Betjenten spurgte: »Er du kommet noget til?«
»Nej,« svarede hun.
»Hvad skete der?«
»Jeg væltede bare med min cykel.«
»Vi må hellere ringe efter en ambulance,« sagde betjenten. »Man ved aldrig.«
»Jamen det er ikke nødvendigt,« indvendte hun, »at gøre så meget ud af det.«
Betjenten: »Jeg synes nu alligevel!«
Punktum og komma der afslutter en replik uden spørgsmålstegn eller udråbstegn mv., kan valgfrit sættes foran eller efter anførselstegnet. Det er almindeligst at sætte punktum og komma foran anførselstegnet, og det er den placeringsmulighed der er brugt her i paragraffen og i Retskrivningsreglerne i øvrigt. Ved replikker der står som citater inde i en sætning, kan punktum eller komma dog kun sættes efter anførselstegnet:
Han siger altid »straks«, også når han mener »om en times tid«.
Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.
Andre tegn, fx spørgsmålstegn og udråbstegn, der afslutter en replik, sættes altid foran anførselstegnet (se eksemplet ovenfor). Efter replikker med sådanne tegn kan der yderligere sættes komma eller punktum efter anførselstegnet:
»Det var sørens!«, udbrød snedkersvenden.
Betjenten spurgte: »Er du kommet noget til?«.
»Vent lige lidt …«, sagde hun.
Denne mulighed for at sætte et ekstra tegn er ikke udnyttet her i paragraffen eller i Retskrivningsreglerne i øvrigt.
(5) Replikker uden repliktegn
Replikgengivelse uden brug af replikstreg eller anførselstegn forudsætter normalt at der skiftes linje hver gang replikken skifter:
Betjenten spurgte: Er du kommet noget til?
Nej, svarede hun.
Hvad skete der?
Jeg væltede bare med min cykel.
Vi må hellere ringe efter en ambulance, sagde betjenten. Man ved aldrig.
Jamen det er ikke nødvendigt at gøre så meget ud af det, indvendte hun.
Betjenten: Jeg synes nu alligevel!
§ 60. Skråstreg
(1) Ved valg mellem flere muligheder
Skråstreg kan bruges mellem to ord for at vise at der foreligger to muligheder:
Ved prøven skal eleven vise at han/hun har færdigheder i talregning.
Pladsreservation ønskes/ønskes ikke.
Hermed følger honorar for medvirken i radio/tv.
Billet til bus/tog godtgøres ved rejsens afslutning.
Undersøgelsen drejer sig om barnets læse- og/eller skrivefærdighed.
køle-/varmetaske (el. køle-varme-taske, jf. § 57.5 ).
(2) Med betydningen ’per’ (’pr.’)
Skråstreg kan bruges med betydningen ’per’ i visse forkortelser mv.:
km/h el. km/t (kilometer per time)
m/s el. m/sek. (meter per sekund)
antal elever/uge (elever per uge)
kg/m² (kilogram per kvadratmeter).
(3) I tal og datoer
Skråstreg bruges i tegnene for procent og promille og kan bruges som brøkstreg og i datoangivelser:
15 %
75 ‰
¾ (el. 34)
33⅓ (el. 3313)
23/3-24 el. 23/3 24 (el. 23.3.24)
23/3 2024 (el. 23.3.2024 el. 2024-03-23).
(4) I angivelser af tidsrum
Skråstreg kan bruges mellem to betegnelser for tidsafsnit for at angive et tidsrum på begge sider af skellet mellem dem:
vinteren 1942/43 el. 1942/1943
årsberetning 2023/24 el. 2023/2024
april/maj
uge 43/44
lørdag/søndag.
Se også § 57.9.
(5) I visse forkortelser
Skråstreg bruges i enkelte forkortelser:
A/S el. a/s (aktieselskab)
I/S el. i/s (interessentskab)
K/S el. k/s (kommanditselskab)
c/o (care of)
t/r (tur (og) retur)
m/k (mand/kvinde, mandlig/kvindelig).
(6) Deling ved linjeskift
Ved deling ved linjeskift i forbindelse med skråstreg deles der efter skråstregen, fx
| lørdag/- søndag | el. | lørdag/ søndag |