-
kæde-fætter-kusine-ægteskab
Skal der tre bindestreger i kæde-fætter-kusine-ægteskab?
-
ku(g)leskør (NfS)
Jeg har altid troet at det hed kugleskør, men nu har jeg fået at vide at det i virkeligheden hedder kuleskør – altså uden g. Er det virkelig rigtigt?
-
ku(g)leskør
Jeg har altid troet at det hed kugleskør, men nu har jeg fået at vide at det i virkeligheden hedder kuleskør – altså uden g. Hvad er rigtigt?
-
kronvidne
Er kronvidnet i en retssag virkelig bare hovedvidnet? Sådan ser man det ofte brugt.
-
komma ved “for så vidt”
Skad der være komma før ”for så vidt angår”?
-
kollegaer el. kolleger
Hvad hedder kollega i flertal? Kollegaer eller kolleger?
-
Jesus
Jeg har længe undret mig over hvorfor det hedder Jesu fødsel, Jesu legeme, Jesu forkyndelse osv. Er der tale om en latinsk genitiv?
-
Jer el. jer
Hvad er rigtigt? Skal man skrive jeg håber at høre fra Jer eller jeg håber at høre fra jer? Og hvad med jeres? Er det med stort eller lille j?
-
jeg undrer om …
I radioen har jeg hørt en sang hvor der synges Jeg undrer om du … . Kan man bruge undre på denne måde?
-
i træk, i streg – el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
-
inuit
Ordet inuit er flertal og bør vel ikke have en flertalsendelse i Retskrivningsordbogen!
-
interessent – om igen
OBS! (jf. “interessent”, NfS, 1999/3)
-
-ing el. -else
Jeg er pludselig blevet i tvivl om jeg skal bruge bevarelse eller bevaring i følgende sætning: Alle er enige om at bevaring/bevarelse af de gamle bygninger er ønskværdigt.
-
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
-
indtag el. indtagelse
Hvad forskel er der på indtagelse og indtag af mad og medicin?
-
indrejse i eller til
Hedder det indrejse i Danmark eller indrejse til Danmark, og er der en betydningsforskel?
-
indikation for/på/af noget
Er noget en indikation for, på eller af noget andet?
-
i lod og vage
Hvad ligger der i udtrykket i lod og vage, og hvad kommer det af?
-
ikke-Schengenland
Vi er usikre på stavemåden af ordet ikke-Schengenland/Ikkeschengenland. Vi har for lang tid siden valgt skrivemåden Schengenland (jf. Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, § 12 (10b)), og for at følge den praksis skulle vi vel skrive Ikkeschengenland. Det vil vi dog helst ikke fordi ikke- så via det store I- får en større vægt end vi mener det bør. Man kan så diskutere om vi fremover skulle skrive schengenland, da ordet vel er blevet ”fast indarbejdet”, men ikke var det tidligere. Denne mulighed ligger dog ikke lige for efter vores mening.
-
ikke noget at komme efter
Jeg hører indimellem politikere bruge udtrykket der er ikke noget at komme efter i betydningen ‘der er ikke noget at hente’ eller ‘det er ikke noget værd’. Kender I udtrykket?
Dansk Sprognævn
Indholdet på denne side er mere end 4 år gammelt, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.
Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.
