Dansk Sprognævn

Indholdet på denne side er mere end 4 år gammelt, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • undertegnede tillader sig el. mig

    Hedder det “undertegnede tillader sig” eller “undertegnede tillader mig?”

  • ugift 35-årig mand, pebersvend, kanelsvend

    Findes der en betegnelse for en ugift 35-årig mand?

  • udtalen af -ment i låneord

    Oprindelige låneord med endelsen -ment kan udtales på to måder: med en mænt-lyd, som fx cement og instrument, eller med en mang-lyd, som fx arrangement og møblement. Hvad er reglerne for hvordan den slags ord udtales?

  • ud ad/af øjenkrogen

    Hedder det han så ud af øjenkrogen at hun gik eller han så ud ad øjenkrogen at hun gik?

  • tunnel el. tunnél

    Ordet tunnel og ordet tunnél. På skrift ser de jo ens ud, men hvad er forskellen når trykket ligger på henholdsvis første og sidste stavelse? Er det ikke kun et spørgsmål om udtale, eller er der rent faktisk en betydningsforskel?

  • til mor og mig

    Jeg har ledt efter artikler, videoer mv. der forklarer hvordan de personlige pronomener på dansk bruges i præpositionsforbindelser. For jeg mener at det er et omfattende problem at man bruger de personlige pronomener i nominativ i præpositionsforbindelser, fx “Her får du et virtuelt postkort fra Ole og jeg”.

  • tetralogi; samling af fire værker

    Hvad hedder en trilogi – bare med fire værker i stedet for tre?!

  • tage skridt til

    Er der et fast udtryk der hedder tage skridt til at gøre noget? Eller er det en anglicisme på baggrund af take steps to?

  • tab (for opvasketablet)

    Opvasketabs er vist en etableret dannelse, men kan man tale om en tab og tabben?

  • stå tidens prøve

    Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en oversættelse af det engelske udtryk (with)stand the test of time. Jeg har kontaktet artikelforfatteren, der i øvrigt er professor i engelsk, og han er også af den opfattelse at der er tale om en oversættelse fra engelsk. Hvad mener Sprognævnet om brugen af udtrykket på dansk?

  • større end-tegnet, mellemrum

    Skal der mellemrum mellem “større end-tegnet” og det tal der følger efter, fx >50?

  • store el. små bogstaver i forkortelser

    Er det korrekt at skrive PC – altså med store bogstaver? Eller skal man skrive pc?

  • stedmoderblomst

    Ordet stedmoderblomst/stedmorblomst er en dobbeltform, men det er stedmor ikke (længere). Hvis man bruger stedmor om blomsten, burde den vel kunne staves stedmoder. Det ville være logisk, synes jeg.

  • stakeholder, stakeholders, stakeholdere

    Hvordan bøjer man ordet stakeholder på dansk? Er det med eller uden -s i flertal? Og hvad med bestemt form flertal?

  • smart grid, smartgrid el. smart-grid

    Skriver man smart grid, smartgrid el. smart-grid? Kunne man skrive det med bindestreg i en overgangsfase – på vej mod at skrive det i ét ord?

  • skråsikker

    Hvad betyder skråsikker egentlig? Jeg bruger det om at være meget sikker på noget. Et par af mine yngre kolleger hævder imidlertid at hvis man er skråsikker, er man tværtimod ikke helt sikker. Hvem har ret?

  • skrive op el. skrive ned

    Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?

  • skiftespor og sporskifte

    Hvad forskel er der på et sporskifte og et skiftespor?

  • sinde(t)skrivelse, agterskrivelse

    Forleden modtog jeg en skrivelse fra socialforvaltningen i kommunen hvor ordet sindeskrivelse optræder. Jeg er aldrig tidligere stødt på dette ord, og jeg kan ikke finde det i ordbøgerne.

  • sidehverv

    Findes ordet sidehverv?