Dansk Sprognævn

Indholdet på denne side er mere end 4 år gammelt, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • prinsgemal

    Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med en prins. Prins Henrik vil hellere være kongegemal, men det betegner også en mand der er gift med en mand, dvs. en konges gemal. Det rigtige ord må være majestætsgemal – da majestæt jo både kan betegne en mand og en kvinde. Er der noget galt med min opfattelse siden ingen sprogekspert har reageret i diskussionen?

  • postdistrikt Odense

    Jeg har bemærket en ny sproglig konstruktion, som bliver mere og mere almindelig. Det drejer sig først og fremmest om officielle betegnelser på forskellige institutioner:

  • plusse og minusse

    Jeg er gymnasielærer og vil gerne spørge om Dansk Sprognævn overvejer at godkende verberne plusse og minusse. De unge mennesker på vores gymnasium er vant til at bruge dem fra folkeskolen.

  • personskadeerstatning eller personskadeserstatning

    Skriver man personskadeerstatning eller personskadeserstatning?

  • pendulord

    Vi er to der ikke kan blive enige om hvad ordet forfordele betyder. Jeg mener at det betyder at man får for mange fordele i forhold til en anden. Min modpart mener det betyder det modsatte. Hvem har ret?

  • overførelse el. overførsel

    Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af stoffet til en anden flaske?

  • orddeling ved vokalskifte; ordbøgerne

    Er orddelingen ordbøg-erne tilladt?

  • op og ned ad bakke

    Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at det må være positivt når noget går op ad bakke – og negativt når noget går ned ad bakke. Er op ad bakke blevet et penduludtryk?

  • omstændelig el. omstændig

    Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. Findes ordet omstændig slet ikke?

  • og meget mere, o.m.m.

    Findes der en forkortelse for og meget mere?

  • objektiv vurdering

    Er der ikke en indre modsigelse i udtrykket ‘objektiv vurdering’? Er en vurdering ikke altid subjektiv?

  • nulte

    Jeg er lærerstuderende og hører i den anledning gang på gang betegnelsen 0. klasse (nulte klasse). Nu vil jeg gerne høre om det virkelig kan være rigtigt at nul kan bruges på den måde.

  • Nordhavn(en) og Sydhavn(en)

    Kan I forklare hvorfor man kalder det Nordhavn (altså ubestemt ental), men Sydhavnen (bestemt ental)?

  • nebre; næbre

    Jeg bruger ofte ordet “nebre” i et eksempel som “jeg nebrer min potteplanter”. Hvad betyder ordet egentlig?

  • navne på uddannelser

    Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede egentlig at det skulle skrives med lille, men jeg synes at jeg ser det skrevet med stort flere og flere steder. Hvad er det rigtige?

  • narrativ, genus

    Alle steder jeg finder ordet narrativ, skriver man et narrativ, men i Retskrivningsordbogen står der at det er en narrativ. Hvordan kan det være?

  • må jeg få en til is?

    Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu har jeg også hørt voksne sige fx ”vil du have en til kage?” i stedet for ”vil du have en kage til?” Er det mig der er helt galt på den?

  • mobilhome

    Hvilket køn (genus) er ordet mobilhome? Og hvordan bøjes det?

  • melde ud

    Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?

  • med hiv og sving

    For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. Begge definitioner stammede fra Politikens Nudansk Ordbog – og de var hinandens diametrale modsætninger! I 15. udgave fra 1992 står der at med hiv og sving betyder ‘med liv og lyst’, men i Politikens Store Nye Nudansk Ordbog fra 1996 er betydningen angivet til ‘lige akkurat og efter meget besvær’. Har I nogen forklaring på det?!