Dansk Sprognævn

Indholdet på denne side er mere end 4 år gammelt, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Dansk Sprognævn besvarer sproglige spørgsmål per telefon i den faste åbningstid. Nogle af svarene kan være relevante for andre end spørgeren og redigeres til en bredere læserskare. Nedenfor kan man læse udvalgte nye og ældre svar. En række af svarene er også trykt i Nyt fra Sprognævnet.

  • afart af menneskeheden

    Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. Jeg har ikke rigtigt kunnet forstå reaktionerne. Jeg selv ville ikke blive det mindste fornærmet hvis journalister blev betegnet som en afart af menneskeheden.

  • advisoryboard; advisory board

    Jeg vil høre hvad I mener om skrivemåden af advisory board, som vel oftest udtales som et sammensat substantiv og derudover optræder i bestemt form med efterstillet artikel, fx advisoryboardet har andre opgaver end bestyrelsen. Det peger vel i retning af en sammenskrivning, enten advisoryboard eller advisory-board. Hvad tænker nævnet?

  • 1. maj-arrangement

    Hvordan skrives 1. maj-arrangement?

  • “Min far fortalte han skulle have 22 barnedåb” – dåb i flertal

    Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, har ingen flertalsform af ordet dåb, og i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 skriver I at ”ordet traditionelt ikke bruges i flertal”. Det mener jeg er forkert. Hver dag i folkekirken bliver ordet dåb brugt i flertal. Organisten og det øvrige personale skal have at vide at der er fem dåb, og dåbsforældrene får at vide at der er fire dåb foruden deres egen osv. Som meget lille pige tog jeg en gang med min far i kirke af én grund: Han fortalte han skulle have 22 barnedåb. Det er på tide at få slået mere officielt fast at det hedder mange dåb. Alt andet, fx mange dåbe, som I i Nyt fra Sprognævnet 2006/4 siger I er stødt på, lyder meget kikset.

  • zambianer eller zambier

    I Retskrivningsordbogen kan man se at en person der bor i landet Zambia, er en zambier ( (https://roplus.dk/#ordbog/zambier/) ). Jeg har selv boet i Zambia i en årrække og mener at det hedder en zambianer. Har jeg ret i det?

  • wallah

    Hvorfor har Dansk Sprognævn godkendt ordet wallah? Der er jo tale om slang!

  • vores allesammens Gudrun

    Kan man skrive vores allesammens Gudrun, eller er det et variantudtryk på linje med hvis er det sin?

  • vor el. vores

    Er det vores eller vore man skal bruge i fx vores/vore kunder vil fremover modtage et nyhedsbrev hver måned?

  • virus, virusser, vira

    Pluralisformen af det oprindelig latinske ord virus har været genstand for debat i dagspressen med udgangspunkt i et spørgsmål til Dansk Sprognævn. Hvad er den korrekte form, og hvor kommer den egentlig fra?

  • vente i spænding el. spændthed

    Hedder det “vente i spænding” eller “vente i spændthed”?

  • velkommen til

    Hvorfor er det sådan at næsten alle mennesker, især på tv, siger “Velkommen til”? Jeg irriteres ret meget over dette lille “til”. Når jeg modtager en gæst, så siger jeg “Velkommen”.

  • vareind- og udlevering

    Kan man skrive vareind- og udlevering? Vi siger det i hvert fald sådan.

  • uv-stråling eller UV-stråling

    Hvorfor kan uv-stråling kun skrives med små bogstaver? Jeg troede det var blevet valgfrit med retskrivningsreglerne i Retskrivningsordbogen 2012.

  • undskyld

    Kan Vi undskylder forsinkelsen have betydningen ‘vi beklager at vi er blevet forsinket’?

  • ulvetime

    Jeg har forgæves søgt ordet “ulvetime” i ODS og andre opslagsværker. I tidernes morgen mener jeg at have været klar over, hvad der lå i ordet, men det er forsvundet; dog “køber” jeg ikke den p.t. gældende opfattelse, at det drejer sig om slagsmålet i familien, når børn og forældre ses ved middagsbordet efter henholdsvis skole- og arbejdsdag.

  • udfordring

    Kan man løse udfordringer, eller er det kun problemer man løser?

  • type 2-diabetes-behandling

    Hvordan skrives type 2-diabetes-behandling?

  • tuborgklammer {…}

    I en manual oversat fra engelsk, som jeg er i færd med at læse korrektur på, står der curly brackets i den engelske tekst. Det er gengivet med krøllede parenteser, som efter min mening ikke er helt korrekt. Men jeg kan ellers kun komme på ordet tuborgklammer. Findes der ikke en mere officiel benævnelse for den slags parenteser?

  • triumfalisme

    Findes ordet triumfalisme i dansk, og hvad betyder det?

  • tosproget og mørklødet

    Jeg har altid troet at tosproget var en betegnelse for folk som er vokset op med to sprog, og som taler begge sprog tilnærmelsesvist lige godt, hvilket vel næppe kan karakteriseres som et handicap. Men når der i dag tales om tosprogede børn som en særlig problemfyldt gruppe, hvad betyder ordet tosproget så egentlig? Det bliver jo nærmest komisk når man kan høre kommunalpolitikere etc. udtale at det er et stort problem at mange tosprogede børn ikke taler dansk når de begynder i skolen. Hvordan kan de være tosprogede når de kun taler ét sprog? Er der sket det at tosproget er blevet et nyt kodeord for mørklødet og muslimsk? Hvis det er tilfældet, hvad er vi andre lyshudede og absolut ikke-muslimsk tosprogede så?